Beskatning af værdipapirer i udenlandske depoter

Ge­vinster og tab på værdipapirer i udenlandske depoter behandles skattemæssigt på samme måde som ved danske depoter – men SKAT modtager ikke automatisk oplysninger fra udenlandske depotførere, som den gør fra danske banker og fonde. Derfor skal du selv indberette køb (herunder købstidspunkt, anskaffelsessum, antal og identitet) senest den 1. juli året efter anskaffelsen – det er en absolut frist. Kun ved rettidig indberetning kan du få fradrag for eventuelle tab

Få et tilbud
Kontakt os
en bærbar skærm med finansielle grafer – perfekt til at visualisere “værdi­papirer i udenlandske depoter” og skattemæssige forhold.
Oversigt

Skattemæssige regler og indberetningspligt

Flere skattepligtige har værdipapirer i udenlandske depotkonti, skattemæssigt behandles gevinst og tab på samme måde som hvis værdipapirerne lå i et dansk depot. Forskellen er at SKAT modtager automatisk indberetning fra danske banker, investeringsfonde, investeringsselskaber af gevinst/tab der er forekommet i løbet af året. Hvorimod for aktier i udenlandske depoter kræves det, at investoren selv opgør og indberetter sine udenlandske værdipapirer til Skat, da disse oplysninger ikke automatisk indberettes. For at kunne få fradrag for tab på sine værdipapirer i udenlandsk depot, skal oplysninger om køb inkl. købstidspunkt, anskaffelsessum, antal aktier og identitet være indberettet inden selvangivelses fristen for, hvilket er den 1. juli året efter købsåret eller ved tilflytning træder tilflytnings året i stedet for købsåret.

Du skal oplyse Skattestyrelsen om aktiernes:

  • Identitet
  • Antal
  • Købstidspunkt
  • Købesum inkl. handelsomkostninger
  • Kurs (gælder dog kun aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskaber)

Der har været flere sager hvor SKAT har nægtet at give fradrag for tab på værdipapirer for udenlandske personer, der er tilflyttede til DK fordi de ikke i rettidigt har indberettet oplysningerne til SKAT.

Det er den udenlandske investors ansvar at sørge for at indberette det nævte ovenført, og SKAT vil ikke give fradrag for evt. tab hvis fristen for indberetning ikke overholdes.

Udbyttebeskatning på Udenlandske Aktier

Udbytte modtaget fra værdipapirer i udenlandske depoter kræver også indberetning til Skat. For danske aktier trækkes der en kildeskat ved udbetaling. For udbytte modtaget fra et udenlandsk depot skal både bruttoudbyttet og kildeskatten oplyses til SKAT. Der er regler i dobbeltbeskatningsoverenskomster for hvor meget de enkelte lande må tilbageholde i udbytteskat, dette er typisk på 15 %. Du skal sørge for at du er korrekt registret som bo siddende i Danmark i din udenlandske pengeinstitut, for at der trækkes korrekt kildeskat i udlandet. Ellers kan dobbeltbeskatnings situationer opstå.

Kontakt os i dag

SkatteInform står til rådighed med rådgivning og assistance for kunder der besidder udenlandske værdipapir depoter og hjælpe med at sikre at de har betalt korrekt skat og ikke er blevet dobbeltbeskattet of trukket mere i skat end efter reglerne.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

1. Hvad er kravet for at indberette udenlandske værdipapirer til Skattestyrelsen?

Er du fuldt skattepligtig til Danmark og ejer børsnoterede værdipapirer i et udenlandsk depot, er du forpligtet til at oplyse anskaffelsessummerne til Skattestyrelsen, hvis du ønsker at bevare retten til fradrag for eventuelle tab ved en senere afståelse. Disse oplysninger skal indsendes til Skattestyrelsen senest den 1. juli i året efter anskaffelsen. Indberetning kan ske manuelt ved indsendelse af værdipapiropgørelse via din skattemappe eller ved at registrere transaktionerne direkte i aktiesystemet. Indberetningen skal indeholde oplysninger om værdipapirets identifikation (fx ISIN), antal, købsdato, anskaffelsessum inkl. handelsomkostninger samt kursværdien pr. 31.december.

SkatteInform kan assistere med opgørelse og indberetning af udenlandske værdipapirer.

 

2. Skal jeg oplyse gevinst eller tab på udenlandske værdipapirer?

Ja. Som skattepligtig er du selv ansvarlig for at oplysebåde gevinst og tab ved handel med værdipapirer i udenlandske depoter, da disse ikke automatisk indberettes til Skattestyrelsen fra udenlandske depoter. Beløbene skal indtastes i de relevante rubrikker i TastSelv underårsopgørelsen, og det er vigtigt, at du vælger korrekt rubrik afhængigt af værdipapirets type. Bemærk, at usædvanlige indberetninger – f.eks. hvis oplyste beløb afviger markant fra tidligere år – kan udløse kontrol og tilbageholdelse af årsopgørelsen og udskyde tilbagebetaling af en eventuel overskydende skat.

Du skal være opmærksom på, at værdipapirer kan beskattes efter realisationsprincippet eller lagerprincippet. Du er ansvarlig for korrektopgørelse heraf.

SkatteInform kan assistere med opgørelse og indberetning af udenlandske værdipapirer.

 

3. Skal udbytter fra udenlandske værdipapirer også indberettes og beskattes?

Ja. Udbytter modtaget fra værdipapirer liggende i et udenlandskdepot skal indberettes til Skattestyrelsen, inklusive den udenlandske betalte kildeskat. Udbyttet beskattes som aktieindkomst i Danmark med en sats på 27 % af de første kr.67.500 (2025-niveau) og 42 %af det beløb, der overstiger denne grænse. For ægtefæller er bundfradraget kr. 135.000 for ægtefællernes samlede aktieindkomst. Du vil som udgangspunktkunne få nedslag i din danske skat svarende til den udenlandske betalte skat efter de interne danske skatteregler. Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftaler med en del lande. Du kan vælge at anmode om lempelse i henhold til den aftale Danmark har indgået med det pågældende land (typisk 15 %).

SkatteInform kan assistere med rådgivning om lempelse for udenlandsk betalt skat samt opgørelse og indberetning af udenlandsk udbytte.

 

4. Hvad sker der, hvis jeg ikke indberetter mineudenlandske værdipapirer rettidigt?

Hvis du undlader at indberette dine udenlandske værdipapirer senest den 1. juli året efter købet, vil du som udgangspunkt miste retten til at fradrage eventuelle tab. Skattestyrelsen vil dog stadig krævebeskatning af gevinster. Det er derfor afgørende, at alle handler indberettes korrekt og til tiden, så du ikke risikerer beskatning af gevinster og afskærer dig for tabsfradrag.

SkatteInform kan assistere med rådgivning samt opgørelse og indberetning af udenlandske værdipapirer.

 

5. Hvilken dokumentation skal jeg kunne fremvise vedkontrol fra Skattestyrelsen?

Ved kontrol vil Skattestyrelsen typisk anmode om følgende dokumentation:

  • Købsdokumentation, herunder kvitteringer eller depotoversigter med oplysninger om dato, antal, ISIN-nummer, kurs og handelsomkostninger
  • Oplysninger om udbetalt udbytte, samt dokumentation for eventuel tilbageholdt udenlandsk kildeskat
  • Kursværdi pr. 31. december, for lagerbeskattede værdipapirer

Skattestyrelsen stiller i stigende grad krav til dokumentation ved udenlandske investeringer, og korrekt opbevaring og systematisering af materialet kan være afgørende ved en eventuel kontrol.

SkatteInform kan assisterer med gennemgang af tilstrækkelige dokumentation samt opgørelse af gevinst og tab på værdipapirer.

 

Ansvarsfraskrivelse

Da ovenstående alene er vejledende påtager vi os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af ovenstående uden forudgående individuel rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for fejl og mangler.

Personer som tilbyder dette

Her kan du se hvilke andre skatteinform rådgivere som også tilbyder dette som service område

Kontakt os

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.