Et aktionærlån opstår, når et selskab yder lån, stiller sikkerhed eller på anden måde stiller midler til rådighed for en aktionær, jf. ligningslovens § 16 E. Det bruges ofte som alternativ til at udbetale udbytte eller løn – og derfor beskattes det skattemæssigt som om det var udbytte eller løn. LL § 16 E fungerer som et værn mod skatteundgåelse ved at optage lån i stedet for at få udbetalt udbytte eller løn. Fra 1. januar 2026 ændres reglerne, så beskatningen sker efter det såkaldte nettoprincip, hvor kun det højeste udestående beløb beskattes.

Reglerne gælder for skattepligtige fysiske personer, der har bestemmende indflydelse i selskabet jf. LL § 2. Bestemmende indflydelse foreligger, hvis man direkte eller indirekte råder over mere end 50% af stemmerettighederne eller aktiekapitalen. Det betyder, at reglerne primært rammer hovedaktionærer og deres nærtstående, eksempelvis ægtefælle, børn eller forældre. Reglerne gælder derimod ikke automatisk for ledelsesmedlemmer som direktører og bestyrelsesmedlemmer, medmindre de samtidig har bestemmende indflydelse efter de samme kriterier.

Fra 1. januar 2026 træder ændrede regler i kraft. Beskatning gælder for det højst udestående beløb i selskabet. Man kan tilbagebetale lånet og senere hæve det samme beløb igen uden at udløse ny beskatning, så længe det højeste udestående beløb over tid ikke overskrides. De nye regler gælder kun for lån ydet fra 1. januar 2026 og frem. Lån ydet før denne dato bliver ved med at være omfattet af de gamle regler, indtil de er ophørt.

Lovændringen blev fremsat med det formål at undgå gentagne beskatninger af det samme lånebeløb. Under de gældende regler har praksis vist, at tilbagebetaling og senere genudlån af samme beløb i løbet af et år kunne medføre flere beskatninger, selvom det reelt var den samme økonomiske disposition. Med de nye regler ønsker lovgiver at skabe en mere retvisende og fair beskatning, hvor der tages højde for det reelle økonomiske forhold mellem aktionær og selskab.

Hvert lån beskattes som udbytte/løn på tidspunktet for ydelsen, uanset om det senere tilbagebetales. Hvis man tilbagebetaler og derefter låner igen, kan det samme beløb udløse beskatning flere gange.

Hvis lån ikke tilbagebetales, eller hvis der løbende forekommer lånoptagelser ud over det højeste udestående beløb, vil det udløse beskatning på det udestående beløb — som om det var udbytte eller anden personlig indkomst.

Aktionærlån skal håndteres med stor omhu skattemæssigt, da konsekvenser kan være betydelige. Det er afgørende, at rådgiveren afdækker, om der foreligger bestemmende indflydelse, da dette er en forudsætning for, at reglerne i ligningslovens § 16 E finder anvendelse. Rådgiveren bør foretage en grundig gennemgang af transaktionerne mellem selskabet og hovedaktionæren for at identificere, om der er ydet lån, og om disse er tilbagebetalt rettidigt.

Med de nye regler fra 2026 bliver det desuden centralt at holde styr på det højeste udestående beløb over tid, hvilket kræver løbende opfølgning og opdateret dokumentation. I rådgivningen bør det drøftes, hvordan selskabet og hovedaktionæren kan tilrettelægge dispositionerne, så unødig beskatning undgås, og at reglerne overholdes.