I mange danske virksomheder tilbydes medarbejderaktier som en del af lønpakken (aktieløn), hvilket kan give ansatte mulighed for at opnå økonomisk gevinst og blive medejer af deres arbejdsplads. Men hvordan beskattes medarbejderaktier egentlig, og hvilke skattemæssige fordele kan man drage nytte af?
Hvad er medarbejderaktier?
Medarbejderaktier – også kaldet aktieløn – anvendes ofte som et fastholdelseselement i virksomheder eller benyttes i praksis som et incitament over for nøglemedarbejdere i virksomhederne.
Medarbejderaktier er en aftale mellem medarbejder og arbejdsgiver, der går ud på, at medarbejderen får mulighed for at købe eller modtage aktier i den virksomhed, vedkommende arbejder for. Ofte er de betinget af ansættelse på et givent tidspunkt eller selskabets resultat.
Formålet med medarbejderaktier er at forøge medarbejdernes personlige og økonomiske interesse i selskabet ved at lade medarbejderne blive aktionærer i selskabet. For mange virksomheder kan aktieløn derfor være en attraktiv måde at tiltrække og fastholde medarbejdere.
Vederlag i form af medarbejderaktier
Aktier samt købe- og tegningsretter skal gives som vederlag for at kunne omfattes af en af de skattepligtige regler om medarbejderaktier. Vederlag betyder, at aktierne eller købe- og tegningsretten modtages som led i et ansættelsesforhold, enten gratis eller mod betaling af et beløb, der er lavere end markedsværdien på det tidspunkt, hvor aktielønsaftalen indgås.
Hvad er en aktie, købe- og tegningsret?
Ved aktier skal det både forstås som aktier og anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler.
En køberet til aktier er en ret, men ikke en pligt, til at købe et antal aktier til en på forhånd fastsat pris på et fremtidigt tidspunkt eller i en fremtidig periode.
En tegningsret til aktier (warrant) er en ret, men ikke en pligt, til at nytegne aktier til en på forhånd fastsat pris på et fremtidigt tidspunkt eller i en fremtidig periode.
En samlet betegnelse for købe- og tegningsretter er optioner.
Beskatningsmetoder af medarbejderaktieordninger
Den skattemæssige behandling af medarbejder og arbejdsgiver afhænger af, hvilket regelsæt aktielønnen tildeles efter. Det er hermed en fordel at vælge den aflønningsform, der indebærer mindst mulig skattebetaling.
Beskatningen af medarbejderaktier afhænger af, hvilken lovbestemmelse den er tildelt efter:
- Ligningslovens § 16 – beskatning på retserhvervelsestidspunktet
- Ligningslovens § 28 – udskydelse af beskatning til udnyttelsestidspunktet
- Ligningslovens § 7 P – udskydelse af skat til salgstidspunktet
Til hver bestemmelse er der nogle betingelser, der skal være opfyldt, før man kan anvende bestemmelsen. Opfyldes betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 28 og § 7 P ikke, sker beskatningen i stedet efter ligningslovens § 16.
Betingelserne for beskatningsmetoderne er beskrevet nedenfor.
Beskatning efter LL § 16 – skattelovgivningens almindelige regler
Hvis en medarbejder modtager aktier, købe- eller tegningsretter uden anvendelse af LL § 28 og § 7 P, finder skattelovgivningens almindelige regler anvendelse (LL § 16).
Medarbejderen beskattes ved retserhvervelsestidspunktet af aktievederlaget. Selve beskatningen sker af forskellen mellem handelsværdien af aktien og en eventuel egenbetaling. Nettoværdien beskattes som personlig indkomst (lønindkomst). Der er således ingen forskel på at få betaling i aktier eller almindelig lønindkomst.
Medarbejderen skal selv sørge for at tilrette sin forskudsregistrering/indbetale skatten, da arbejdsgiveren ikke indeholder A-skat og AM-bidrag af det skattepligtige beløb. Gøres dette inden 31. december i beskatningsåret, undgås unødige renter til det offentlige.
Ved købe- og tegningsretter (optioner) modtager medarbejderen aktier ved udnyttelse af optionerne, hvor købsprisen er værdien ved retserhvervelsestidspunktet. Det samme gælder for aktier.
Når medarbejderen efterfølgende sælger aktierne, sker beskatningen som aktieindkomst med en skat på 27%/42% afhængig af medarbejderens aktieindkomst.
Avancen opgøres som forskellen mellem værdien af aktierne på retserhvervelsestidspunktet (købspris) og salgsprisen på aktierne.
Beskatning efter LL § 28 – udskydelse af skat til udnyttelsestidspunktet
Det er kun tildeling af købe- og tegningsretter, der er omfattet af denne bestemmelse. Det betyder, at man ikke kan være omfattet af bestemmelsen, hvis man får tildelt aktier.
Modtager en medarbejder købe- og tegningsretter som led i et ansættelsesforhold, kan beskatningen udskydes fra retserhvervelsestidspunktet til udnyttelsestidspunktet. Alle, der yder en personlig indsats for det pågældende selskab, kan være omfattet af bestemmelsen.
Medarbejderen beskattes ved udnyttelsestidspunktet af købe- og tegningsretten. Selve beskatningen sker af forskellen mellem prisen for at udnytte købe- og tegningsretten (udnyttelsesprisen) og værdien af aktierne på udnyttelsestidspunktet (markedsværdien). Nettoværdien beskattes som personlig indkomst (lønindkomst) – se opdateret note om satser for 2026 ovenfor.
Medarbejderen skal selv sørge for at tilrette sin forskudsregistrering/indbetale skatten, da arbejdsgiveren ikke indeholder A-skat og AM-bidrag af det skattepligtige beløb.
Når medarbejderen efterfølgende sælger aktierne, sker beskatningen som aktieindkomst med en skat på 27%/42% afhængig af medarbejderens aktieindkomst.
Avancen opgøres som forskellen mellem værdien af aktierne på udnyttelsestidspunktet (købspris) og salgsprisen på aktierne.
Beskatning efter LL § 7 P – udskydelse af skat til salgstidspunktet
Denne bestemmelse omfatter ikke bestyrelsesmedlemmer eller andre personer, som yder en personlig indsats for selskabet uden at være ansat.
Modtager en medarbejder købe- og tegningsretter eller aktier som led i et ansættelsesforhold, kan beskatningen udskydes fra retserhvervelsestidspunktet til salgstidspunktet. Fordelen ved ordningen er, at beskatningstidspunktet udskydes, indtil medarbejderen faktisk sælger aktierne, samt at hele beskatningen sker som aktieindkomst for medarbejderen.
Der er knyttet en række betingelser til anvendelsen af ordningen, herunder:
- Det skal fremgå af kontrakten, at ordningen finder anvendelse.
- Værdien må ikke overstige 10%, 20% (hvis aftalen indgås for mindst 80% af de ansatte) eller 50% af årslønnen (for nye og mindre virksomheder/startups), som medarbejderen har på aftaletidspunktet.
- Fra og med 1 juli 2026 er kravet i nye aftaler om 50% af årslønnen ophævet. Der kræves herefter en minimumsløn på kr. 265.300. Vi henviser til vores artikel om ”Nye muligheder for at give medarbejderaktier efter LL §7P”
- Det må ikke være en særlig aktieklasse.
- Det gælder kun for ansatte medarbejdere (ikke bestyrelse).
Der sker først beskatning af medarbejderen, når der sker salg af de modtagne aktier, købe- og tegningsretter, som aktieindkomst med en skat på 27%/42%.
Avancen opgøres som forskellen mellem medarbejderens egenbetaling og salgsprisen på aktierne.
Aktierne anses for at være anskaffet til 0 kr., hvis de modtages som en del af en bruttolønsnedgang.
Aktuelle satser for aktieindkomst (2026)
Til orientering gælder følgende satser for beskatning af aktieindkomst i indkomståret 2026:
- 27% af aktieindkomst op til 79.400 kr. for enlige (158.800 kr. for ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb).
- 42% af aktieindkomst herudover.
Beløbsgrænserne reguleres årligt og bør altid tjekkes på skat.dk for det aktuelle indkomstår.
Kontakt os
Har du spørgsmål om beskatning af medarbejderaktier, eller har du brug for rådgivning om, hvordan du bedst håndterer skatteforholdene i forbindelse med medarbejderaktier? Vi står klar til at hjælpe dig! Hos SkatteInform tilbyder vi skatterådgivning af førende juridiske fagpersoner. Vi kan hjælpe med langt de fleste skatteforhold og har stor erfaring med alt fra skat ved udlejning af bolig og feriefradrag til internationale skatteforhold, såsom beskatning af udenlandsk pension og skat ved arbejde i udlandet. Kontakt os med din skattesag i dag, og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig!
SkatteInform påtager sig ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående rådgivning. Vi påtager os ligeledes ikke ansvar for fejl og mangler.
