Har du overskydende midler i virksomhedsordningen skal du være meget opmærksom på, hvordan du kan placere disse. Dette skyldes at der er regler for, hvilke aktiver, der indgå i virksomhedsordningen. Viser det sig at du har investeret midler i et aktiv, som ikke kan indgå i virksomhedsordningen, vil hele investeringen blive betragtet som en hævning fra virksomhedsordningen til privatsfæren. Dette kan koste en utilsigtet og ikke ubetydelig skat.
Du kan ikke have følgende aktiver i VSO
Du kan som udgangspunkt f.eks. ikke have følgende finansielle aktiver i virksomhedsordningen (er ikke udtømmende):
- Aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven
- Uforrentede indeksobligationer og ikke forrentede obligationer
- Præmieobligationer
- Udlån (medmindre du driver udlånsvirksomhed i næring)
Derimod kan du som udgangspunkt f.eks. have følgende finansielle aktiver i virksomhedsordningen (er ikke udtømmende):
- Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven (men kun så længe de ikke er konverteret til aktier)
- Uforrentede indeksobligationer og uforrentede obligationer hvis de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter eller du er i næring med disse aktiver
- Aktier og investeringsbeviser mv. når de er udstedt af et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens §19.
Har du frie midler i VSO som du gerne vil placere i værdipapirer, er det således meget vigtigt at du sikrer dig, at de ønskede papirer nu også kan/må indgå i virksomhedsordningen.
Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund ovenstående uden forudgående individuel rådgivning. Ligeledes påtager vi os intet ansvar for eventuelle fejl og mangler.