For at forstå, hvad ejeren af en virksomhed skal betale i skat ved valg af virksomhedsordningen er det vigtigt, at kende til den udvidede ”hæverækkefølge”.
Reglen bag "hæverækkefølge"
Den såkaldte ”hæverækkefølge” i VSL §5 bestemmer, hvor og i hvilken rækkefølge eventuelle private hævninger skal overføres fra virksomheden. Nedenfor har vi vist den udvidede hæverækkefølge, som er sådan den skattepligtige specifikt skal kontere på de respektive konti:
- Refusion af driftsomkostninger (under forudsætning af at de ikke er krediteret via mellemregningskontoen)
- Medarbejdende ægtefælle (under forudsætning af at beløbet ikke er krediteret via mellemregningskontoen)
- Den endelige virksomhedsskat
- Hensættelse til senere hævning primo
- Kapitalafkast, som overføres til den skattepligtige
- Resterende årets overskud, som overføres til den skattepligtige
- Yderligere hævninger overføres fra konto for opsparet overskud (efter FIFO metoden*)
- Herefter sker overførsler fra indskudskontoen.
*FIFO metoden betyder at det ældste opsparet overskud skal anses for hæve først.
Hæves i et år mere ud til privatsfæren end, hvad der jf. ovenstående hæverækkefølge punkt 1 - 8 står på de respektive konti, betyder det, at den skattepligtige låner af virksomheden, og der opstår således en negativ indskudskonto.
Negativ indskudskonto har de skattemæssige konsekvenser, at der beregnes en rentekorrektion – som yderligere skal indregnes som en hævning og således beskattes som personlig indkomst – og at den skattepligtige samtidig afskæres muligheden for at opspare overskud i virksomhedsordningen.
Sidste frist for disponering af hævninger og indskud i virksomhedsordningen er selvangivelsesfristen for virksomhedens ejer.
Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund ovenstående uden forudgående individuel rådgivning. Ligeledes påtager vi os intet ansvar for eventuelle fejl og mangler.