Maskeret udbytte

Hvad er maskeret udbytte?

Maskeret udbytte opstår, når en hovedaktionær eller Interesseforbundne parter modtager økonomiske fordele fra selskabet uden, at det sker gennem en formel udbytteudlodning eller handles til markedsmæssige priser.  

Det betyder, at selskabet i realiteten overfører værdier til ejeren, men uden at følge de normale procedurer, som gælder for udbytte, og uden at den økonomiske fordel behandles korrekt skattemæssigt.  

Det gør det til et område, hvor både selskabet og hovedaktionæren skal være ekstra opmærksomme på, hvordan midlerne anvendes, for at undgå utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Hvornår opstår maskeret udbytte?

Typiske eksempler kan være:

• At selskabet betaler private udgifter for hovedaktionæren (f.eks. bolig, bil eller rejser).

• At aktiver sælges til hovedaktionæren under markedsværdi – eller købes af ham/hende til overpris.

• At der ydes lån til selskabet på usædvanlige vilkår.

• At der gives gratis brug af selskabets aktiver, fx sommerhus eller båd, uden korrekt beskatning.

Maskeret udbytte kan tage mange former. Det ses ofte, når selskabet betaler for udgifter, der reelt er private, eller når selskabets aktiver står til rådighed for ejeren uden forretningsmæssig begrundelse.

Hvordan vurderer Skattestyrelsen maskeret udbytte?

Når Skattestyrelsen undersøger om der kan være tale om maskeret udbytte, fokuserer de på om der mellem dets aktionærer og selskabet og om der mellem koncernforbundne selskaber indgås aftaler med et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses opnået i kraft af aktionærindflydelsen. Sådanne aftaler kan ikke tillægges skattemæssig virkning efter deres indhold.

Det anbefales, at der altid indgåes skriftlige aftaler mellem hovedaktionæren og selskaber, der afspejler den reelle økonomiske virkelighed og at aftalen ikke afviger fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, som kunne være indgået mellem uafhængige parter.

Skattestyrelsen vurderer, hvem der primært drager fordel af dispositionen. Hvis økonomiske fordele hovedsageligt tilfalder ejeren, uden at selskabet får tilsvarende værdi eller fordele, styrker det mistanken om maskeret udbytte. Endelig vurderer Skattestyrelsen dokumentationen for, at udgiften eller aftalen er erhvervsmæssigt begrundet. Manglende dokumentation eller uklare begrundelser kan medføre, at fordelen beskattes som udbytte, selvom selskabet har forsøgt at legitimere transaktionen.

Hjemmelen til at korrigere selskabets indkomst med maskeret udbytte er de almindelige regler om, hvad der er skattepligtig indkomst efter SL §§ 4 og 5 sammenholdt med, hvad der efter SL § 6 kan fradrages som driftsomkostninger.

Interesseforbundne parter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår svarende til hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner. Se LL § 2.

Konsekvenser for hovedaktionæren

Hvis Skattestyrelsen konstaterer maskeret udbytte, bliver hovedaktionæren beskattet, som om fordelen var udbetalt som et almindeligt udbytte. Det kan betyde en høj skatteregning, da udbytte beskattes med op til 42 %. Samtidig mister selskabet fradragsretten for udgiften.

Et klassisk eksempel er, hvis selskabet sælger den bil, som hovedaktionæren har haft til rådighed som fri bil, ud af selskabet til hovedaktionæren for en for lav pris. Her vil hovedaktionæren blive beskattet af fordelen, og selskabet kan ikke trække udgiften fra. Resultatet er en højere skat for ejeren og ingen skattemæssig fordel for selskabet.

Sådan undgår du maskeret udbytte

Det vigtigste redskab til at undgå maskeret udbytte er at opretholde en klar og tydelig adskillelse mellem selskabets og ejerens økonomi. Det betyder, at alle økonomiske dispositioner mellem selskabet og ejeren skal foregå på normale markedsvilkår, og det skal være muligt at dokumentere, at hver enkelt disposition har et klart erhvervsmæssigt formål. Det kan eksempelvis være betaling for ydelser eller leje af aktiver, som selskabet stiller til rådighed, hvor prisen svarer til, hvad man kunne forvente i et almindeligt forretningsforhold.

Derudover er det vigtigt at være opmærksom på reglerne omkring rådighed over selskabets aktiver, såsom bil, bolig eller sommerhus. Selv hvis rådigheden kun er delvis eller begrænset, kan det udløse beskatning, hvis det ikke håndteres korrekt. Det er derfor afgørende at sikre, at alle aftaler og goder, der stilles til rådighed for ejeren, enten sker som en del af formelt udbytte eller på dokumenterede markedsvilkår.  

Ved at føre nøje regnskab og dokumentere formålet med selskabets dispositioner kan man minimere risikoen for, at Skattestyrelsen vurderer, at der foreligger maskeret udbytte.

Det er altid hovedaktionæren, som har bevisbyrden for, at transaktionen er sket på sædvanlige forretningsmæssige vilkår.

Hvorfor er professionel rådgivning vigtig?

Reglerne om maskeret udbytte er komplekse og afhænger altid af en konkret vurdering af de faktiske forhold. Små fejl eller manglende dokumentation kan få store økonomiske konsekvenser.

Med professionel rådgivning kan du sikre, at din virksomheds dispositioner er korrekt tilrettelagt, veldokumenterede og i overensstemmelse med gældende skatteregler. Det giver tryghed og kan spare både selskab og ejer for ubehagelige overraskelser. Der kan opstå situationer, hvor et bindende svar fra Skattestyrelsen anbefales.

FAQ om maskeret udbytte

Hvad betyder maskeret udbytte?

Maskeret udbytte betyder, at en hovedaktionær får en økonomisk fordel fra selskabet, uden at det sker gennem en formel udbytteudlodning.  

Hvordan beskattes maskeret udbytte?

Maskeret udbytte beskattes som almindeligt udbytte hos hovedaktionæren. Samtidig kan selskabet ikke trække udgiften fra som en driftsomkostning.

Hvad er forskellen på maskeret udbytte og maskeret udlodning?

Maskeret udbytte opstår typisk ved løbende fordele, fx private udgifter eller rådighed over aktiver. Maskeret udlodning bruges oftest ved enkeltstående dispositioner, som køb eller salg af aktiver til priser, der ikke er på sædvanlige markedsvilkår.

Hvordan kan man undgå maskeret udbytte?

Man kan undgå maskeret udbytte ved at sikre, at alle aftaler mellem selskabet og ejeren er:

• forretningsmæssigt begrundede,  

• sker på markedsvilkår,  

• at private og selskabets udgifter holdes adskilt og

• at alle dispositioner er veldokumenterede.

Hvem afgør, om der er tale om maskeret udbytte?

Det er Skattestyrelsen, der i første omgang vurderer, om en transaktion mellem et selskab og dets ejer udgør maskeret udbytte. Skattestyrelsen ser altid på om faktiske forhold afspejles i den indgåede aftale og om vilkårene er på sædvanlige forretningsmæssige vilkår.

‍