Regler for gaveafgift ved gaver fra udlandet

Hvornår gælder dansk gaveafgift?

Dansk gaveafgift er relevant, hvis:

Enten giver eller modtager har skattemæssig bopæl i Danmark på gavetidspunktet

Gaven omfatter aktiver med tilknytning til Danmark, fx fast ejendom eller aktier

Gaver til nær familie

Nær familie som forældre, børn, bedsteforældre og svigerbørn kan give gaver op til afgiftsfrie beløb. Hvis beløbet overskrides, skal der betales 15 % gaveafgift på det overskydende.

Gaver til andre relationer

Gaver til søskende, venner og andre ikke-familiære relationer beskattes som personlig indkomst, hvilket kan medføre en skat på op til ca. 53 %.

Gaver af aktiver i Danmark

Gaver, der omfatter fast ejendom eller andre aktiver i Danmark, kan være gaveafgiftspligtige, selv hvis både giver og modtager bor i udlandet.

Modregning af gaveafgift betalt i udlandet

Hvis der allerede er betalt gaveafgift i udlandet, kan denne i visse tilfælde modregnes i dansk gaveafgift, dog maksimalt op til den danske sats.

Husk: Gaven skal værdiansættes til handelsværdi, og gaveanmeldelse til Skattestyrelsen skal ske senest 1. maj året efter modtagelsen. Modtageren har ansvaret for anmeldelsen, men giver hæfter solidarisk.

FBoafgift i Danmark ved arv til og fra udlandet afhænger af, hvor afdøde havde bopæl på dødstidspunktet, og hvor arvingerne befinder sig. Hvis afdøde havde bopæl i Danmark, er udgangspunktet, at der skal betales dansk boafgift af hele arven, uanset om arvingerne bor i Danmark eller i udlandet. Det betyder, at arven bliver beskattet her, selv hvis den udbetales til en arving i et andet land. Hvis afdøde derimod havde bopæl i udlandet, skal der som hovedregel ikke betales boafgift i Danmark, medmindre afdøde efterlod sig aktiver, der er beliggende i Danmark, som for eksempel fast ejendom eller en virksomhed. I sådanne tilfælde kan der opstå dansk boafgift af de danske aktiver, mens resten af arven beskattes i det land, hvor afdøde boede.  

Dobbeltbeskatning ved arv

Når arv går på tværs af landegrænser, kan der i visse tilfælde opstå risiko for dobbeltbeskatning, fordi både Danmark og det land, hvor afdøde havde bopæl eller aktiver, kan gøre krav på at opkræve arveafgift. For at undgå, at den samme arv beskattes to gange, har Danmark indgået enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster, som fastlægger, hvilket land der har beskatningsretten. Er der ingen aftale, afhænger det af de nationale regler i de involverede lande, og det kan betyde, at arvingerne i sidste ende skal søge om lempelse i et af landene.

Praktisk eksempel

En dansk statsborger bosiddende i Tyskland efterlader sig både formue i Tyskland og en sommerhus-ejendom i Danmark. Selvom afdøde havde bopæl og skattemæssigt hjemting i Tyskland, udløser sommerhuset dansk boafgift. Arvingerne skal derfor være opmærksomme på, at der kan komme en dobbeltbeskatning, hvis Tyskland samtidig beskatter hele arven.

Skattepligtigt og skattefrit bo

Ved dødsfald bliver der skelnet mellem et skattefrit og et skattepligtigt bo.

Et dødsbo kan være skattefrit, hvis formuen ligger under bundgrænsen i dødsboskatteloven. I så fald skal der ikke betales dødsboskat af boets indkomst i boperioden. Skattefriheden gælder, uanset hvordan arven fordeles, men boafgift kan stadig komme på tale, medmindre arven tilfalder personer, der er fritaget, som eksempelvis en efterlevende ægtefælle.

Et dødsbo er skattepligtigt, når nettoformuen overstiger bundgrænsen. I et sådant bo skal der betales dødsboskat af den indkomst, der opstår i boperioden, herunder løbende afkast, gevinster ved salg af aktiver og udskudte skatter, eksempelvis på fast ejendom eller aktier. Skatten udgør en fast sats på 50 % af den skattepligtige indkomst. Først efter at boet har afregnet denne skat, fordeles den resterende formue til arvingerne, som derefter eventuelt bliver mødt med boafgift afhængigt af deres familiemæssige relation til afdøde.

Sådan undgår du skattemæssige overraskelser ved gaver og arv

Planlægning af boet – undgå unødige skatter

Ved at strukturere fordelingen af formuen gennem gaver i levende live kan man gradvist overføre værdier til næste generation uden at udløse boafgift. Hvert år kan der gives gaver inden for de afgiftsfri beløbsgrænser til børn, børnebørn og andre nærtstående, hvilket over tid kan reducere boets samlede størrelse, så det enten holdes under bundgrænsen for dødsboskat eller minimerer boafgiften. Det forudsætter dog planlægning i god tid, da de afgiftsfri gavegrænser kun kan udnyttes år for år og ikke tilbagevirkende.

Eksempel

En person efterlader sig en formue på 5 mio. kr., hvoraf 2 mio. kr. består af aktier med udskudt skat. Hvis boet er skattepligtigt, skal der først betales indkomstskat af gevinsten på aktierne. Herefter beregnes boafgiften af det resterende beløb. Med planlægning – fx ved gradvis overdragelse i levende live – kunne en del af skatten være undgået, og arvingerne ville have modtaget en større nettoarv.

Få professionel rådgivning i tide

Reglerne om dødsboer, arv og skat er komplekse, og små forskelle i struktur og timing kan betyde mange hundrede tusinde kroner i forskel for arvingerne. Derfor er det vigtigt at søge rådgivning i god tid, så man kan tilrettelægge en løsning, der både tilgodeser ens ønsker og minimerer de skattemæssige konsekvenser. Det kan vi hjælpe dig med hos SkatteInform

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg betale gaveafgift, hvis jeg får en gave fra udlandet?

Ja, hvis enten giver eller modtager har bopæl i Danmark, eller gaven omfatter danske aktiver, kan der være gaveafgift.

Kan gaveafgift betalt i udlandet modregnes i Danmark?

Ja, i nogle tilfælde kan udenlandsk gaveafgift modregnes i dansk gaveafgift, dog ikke over den danske sats.

Hvornår skal jeg betale boafgift ved arv fra udlandet?

Hvis afdøde havde bopæl i Danmark eller arven indeholder danske aktiver, kan du være boafgiftspligtig i Danmark.

Hvordan dokumenterer jeg bedst overdragelse af gaver og arv?

Et gavebrev eller testamente sikrer klar dokumentation og hjælper med at undgå skattemæssige misforståelser.

‍

Se aktuelle grænser, satser og afgifter hos SkatteInform.