Trusts er juridiske arrangementer, hvor en person (trustee) forvalter aktiver på vegne af en anden person eller en gruppe af personer (beneficiaries) i henhold til betingelser fastlagt af den person, der opretter trusten (settlor). Trusts bruges ofte til formueforvaltning, ejendomsplanlægning, ved gave og arveplanlægning. De skattemæssige konsekvenser af en trust bør undersøges.
Ofte stillede spørgsmål om trust
Hvad er en trust?
En trust adskiller sig fra et almindeligt ejerskab ved, at ejendomsretten opdeles i to: trustee har den formelle (juridiske) ejendomsret, mens de begunstigede (beneficiaries) har ret til udbyttet eller fordelene ved formuen (økonomisk ejerskab). Trusts bruges ofte i udlandet som led i arveplanlægning, formueforvaltning eller velgørende formål, men konstruktionen kendes ikke direkte i dansk ret. I Danmark bliver trusts derfor skattemæssigt vurderet efter deres reelle indhold, dvs. hvordan de fungerer i praksis. Skattemæssigt kan det have stor betydning, hvordan trusten er opbygget. Hvis stifteren stadig har kontrol over midlerne, kan trustens indkomst blive beskattet hos stifteren i Danmark. Hvis midlerne derimod reelt er overført til trustee, kan trusten i visse tilfælde anses som et selvstændigt skattesubjekt.
Hvordan beskattes trusts i Danmark?
Beskatningen afhænger af, hvem der reelt har råderetten over formuen. Hvis stifteren bevarer kontrol eller indflydelse på forvaltningen eller udbetalingerne, anses trusten som transparent, og indkomsten beskattes hos stifteren, som om formuen stadig var hans eller hendes egen. Hvis trusten derimod er uigenkaldelig, og stifteren har definitivt opgivet kontrollen, kan den anses som ikke-transparent (selvstændig enhed). I så fald beskattes den ikke i Danmark, medmindre der er danske modtagere af midlerne. Danske modtagere af udbetalinger fra udenlandske trusts beskattes som udgangspunkt af beløbet som personlig indkomst, medmindre udbetalingen kan kvalificeres som arv eller gave, der i stedet beskattes efter gaveafgiftsreglerne.
Hvilke rapporteringskrav gælder for trusts?
Danske personer, der fungerer som stifter, trustee eller begunstiget i en udenlandsk trust, skal indberette oplysninger til Skattestyrelsen via Registret over udenlandske truster og fonde, der er oprettet efter EU’s hvidvask- og gennemsigtighedsdirektiver. Formålet er at identificere de reelle ejere og kontrollerende personer. Derudover skal danske skattepligtige, der modtager udbetalinger fra en udenlandsk trust, indberette beløbene på årsopgørelsen. Hvis en dansk person stifter en udenlandsk trust eller indskyder midler i en eksisterende trust, skal dette ligeledes oplyses til Skattestyrelsen.
Hvordan håndteres udbytte fra udenlandske trusts?
Hvis trusten anses for at være transparent efter danske regler, betyder det, at trustens indkomst beskattes hos begunstigeren allerede på det tidspunkt, indkomsten optjenes ikke først når den udbetales. Det betyder, at udbyttet allerede kan være beskattet løbende, og modtageren skal inkludere det i sin årsopgørelse som personlig indkomst. Hvis trusten derimod er ikke-transparent (selvstændig juridisk enhed), beskattes udbyttet først, når det faktisk bliver udbetalt til begunstigeren. I det tilfælde kan udbyttet være underlagt kildeskat i udlandet, og Danmark vil herefter beskatte det i overensstemmelse med de danske regler, men med mulighed for kredit for betalt udenlandsk skat efter reglerne om dobbeltbeskatning.
6. Hvilke regler gælder for trusts stiftet efter 1. juli 2015?
For trusts, der er stiftet eller tilført midler den 1. juli 2015 eller senere, gælder de særlige regler i ligningslovens § 16 K. Reglen indebærer, at hvis en person, der er fuldt skattepligtig til Danmark, stifter eller indskyder midler i en udenlandsk trust, beskattes personen af afkastet af de indskudte aktiver, uanset om midlerne står i trusten eller udbetales. Bestemmelsen skal forhindre, at personer kan undgå dansk beskatning ved at overføre formue til en udenlandsk trust, som de fortsat har en økonomisk tilknytning til. Beskatningen kan dog undgås, hvis stifteren kan dokumentere, at formuen er overført endeligt og uigenkaldeligt, og at stifteren ikke længere har råderet eller kontrol over midlerne.
2. Hvornår anses en trust for uafhængig og uigenkaldelig?
En trust anses for uafhængig og uigenkaldelig, når formuen er definitivt udskilt fra stifterens rådighed, og trustee handler selvstændigt uden indflydelse fra stifteren. Det forudsætter, at:
• trusten er uigenkaldelig, og stifteren ikke kan ændre eller ophæve den,
• trustee er en professionel, uafhængig forvalter (fx bank eller trust company),
• stifteren ikke har instruktions-, rådgivnings- eller vetoret,
• modtagerkredsen er fastlagt på forhånd, og
• trusten har egne konti og regnskaber.
Når disse betingelser er opfyldt, anses kontrollen for elimineret, og trusten kan kvalificeres som selvstændigt skattesubjekt.
1. Hvornår anses en trust for at være under stifterens kontrol?
En trust anses for at være under stifterens kontrol, når stifteren direkte eller indirekte kan påvirke trustens beslutninger eller disponere over formuen. Det gælder bl.a., hvis:
• stifteren kan udpege eller afskedige trustee,
• trustee skal følge stifterens instruktioner eller “letters of wishes”,
• stifteren har vetoret i investerings- eller uddelingsspørgsmål,
• stifteren fortsat kan modtage økonomiske fordele fra trusten, eller
• de begunstigede udelukkende er stifterens nære familie.
I disse tilfælde anses stifteren for at have økonomisk kontrol, og trusten bliver transparent efter dansk ret. Det betyder, at stifteren beskattes løbende af trustens afkast efter ligningslovens § 16 K.
Ansvarsfraskrivelse
Da ovenstående alene er vejledende påtager vi os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af ovenstående uden forudgående individuel rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for fejl og mangler.