Tegningsretter

En tegningsret er en rettighed, der giver indehaveren mulighed for at tegne (købe) nye aktier eller anparter i et selskab på et senere tidspunkt og til en forud fastsat pris. Tegningsretter bruges i forskellige sammenhænge. I mange tilfælde udstedes de til eksisterende aktionærer i forbindelse med en kapitaludvidelse, så de får mulighed for at købe nye aktier og dermed bevare deres ejerandel i selskabet. I andre tilfælde gives tegningsretter til medarbejdere eller ledelsen som en del af en incitamentsordning. Her fungerer de som et værktøj til at belønne og motivere medarbejdere, idet de får mulighed for at købe aktier i selskabet på favorable vilkår.

En tegningsret er altså ikke en pligt, men en mulighed for at investere i selskabet på særlige betingelser. Hvis den ikke udnyttes inden den fastsatte frist, bortfalder den som udgangspunkt uden værdi.

Tegningsretter giver ret til at købe aktier til en fastsat pris på et senere tidspunkt. For ansatte beskattes tegningsretter som udgangspunkt som løn, medmindre ordningen opfylder betingelserne i ligningslovens § 7 P, hvor beskatningen udskydes, og gevinsten beskattes som aktieindkomst ved salg af aktierne.

For investorer og kapitalejere er tegningsretter omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Selve tildelingen udløser ingen beskatning, men gevinst ved salg eller udnyttelse beskattes som aktieindkomst for personer og som selskabsindkomst for selskaber. Udnyttelse af tegningsretten udløser ikke skat, og tegningskursen sammen med en eventuel købesum udgør aktiens anskaffelsessum.

Hvis man ikke udnytter sine tegningsretter inden den fastsatte frist, forfalder retten uden værdi. Det betyder, at man mister muligheden for at købe de nye aktier til den aftalte tegningskurs. Skattemæssigt medfører det normalt ingen konsekvenser – tegningsretter, der ikke udnyttes, giver som regel ikke skattepligtige tab eller fradrag.

Forskellen mellem tegningsretter og aktieoptioner ligger både i rettighedens karakter, hvornår den kan udnyttes, og den skattemæssige behandling.

En tegningsret er typisk knyttet til en kapitalforhøjelse i et selskab. Den giver aktionæren ret, men ikke pligt, til at købe nye aktier i selskabet til en forudbestemt pris (tegningskurs) inden en bestemt frist. Tegningsretter opstår ofte i forbindelse med kapitaludvidelser og er midlertidige. Hvis de ikke udnyttes, forsvinder de uden værdi.

En aktieoption er derimod et finansielt instrument, der giver indehaveren ret, men ikke pligt, til at købe (call-option) eller sælge (put-option) en aktie på et bestemt tidspunkt i fremtiden til en aftalt pris. Aktieoptioner anvendes ofte som en del af incitamentsordninger for medarbejdere, men kan også handles på børsen. For medarbejdere med aktieoptioner er der ofte særlige skattemæssige regler.

Tegningsretter kan i visse situationer udløse skattemæssige konsekvenser ved overdragelse eller udnyttelse. Hvis tegningsretterne handles eller gives videre, kan gevinster herfra blive beskattet som kapitalindkomst eller aktieavance, afhængigt af ejerforholdet og den konkrete situation. Dette gælder især, hvis tegningsretterne handles uden for selskabets strukturerede emissionsproces.

Derudover kan prisen, hvormed tegningsretterne udnyttes, få betydning for beregningen af den skattemæssige anskaffelsessum for de nye aktier. En forkert beregning kan medføre uventede skattepligtige gevinster eller tab, når aktierne senere afstås.