Skatteregnskab

Et skatteregnskab er en del af virksomhedens årsregnskab, der viser beregningen af årets skat, herunder udskudt skat, skat af årets resultat og eventuelle forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig indkomst.

Et skatteregnskab skal udarbejdes af alle virksomheder og selskaber, der er skattepligtige til Danmark, og driver økonomisk virksomhed.

Aktuel skat og udskudt skat er to forskellige typer af skattemæssige poster, der opstår som følge af forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig behandling af indtægter og udgifter.

• Aktuel skat:
Den skat, der beregnes af årets skattepligtige indkomst og skal betales til Skattestyrelsen for det pågældende år. Den fremgår af virksomhedens skatteopgørelse og betales typisk via aconto- og restskat.

• Udskudt skat:
Udskudt skat opstår, når der er forskelle mellem de regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og passiver – forskelle, som vil blive udlignet i fremtiden.

Det betyder, at virksomheden enten vil betale mere eller mindre skat i kommende år som følge af disse midlertidige forskelle.

I sambeskattede koncerner spiller skatteregnskabet en central rolle, fordi det danner grundlaget for at beregne både de enkelte selskabers og koncernens samlede skattepligtige indkomst.

Her er de vigtigste funktioner:

1. Opgørelse af hvert selskabs skattemæssige resultat
Hvert selskab i koncernen skal udarbejde sit eget skatteregnskab, hvor det opgør den egen skattepligtige indkomst eller det skattemæssige underskud efter skattelovgivningen.

2. Sammenlægning til koncernens sambeskatningsindkomst
Når de enkelte selskabers resultater er opgjort, samles de i et fælles sambeskatningsregnskab.
o Overskud i ét selskab kan bruges til at dække underskud i et andet.
o Det samlede resultat danner grundlag for beregning af koncernens samlede selskabsskat.

3. Fordeling af skat mellem selskaberne
Skatteregnskabet sikrer, at det kan dokumenteres, hvordan skatten fordeles internt i koncernen både for selskaber med overskud og underskud.

4. Dokumentation over for Skattestyrelsen
Skatteregnskaberne udgør dokumentationen for, hvordan koncernens samlede skattemæssige resultat er opgjort, og hvordan sambeskatningsreglerne er anvendt i praksis.

Et skatteregnskab kan ændres efter årsafslutningen, men kun inden for de rammer, som skattelovgivningen fastsætter. Hvis en virksomhed opdager fejl, udeladelser eller får nye oplysninger, der påvirker den skattepligtige indkomst, kan den rette skatteregnskabet og indsende et ændret oplysningsskema til Skattestyrelsen. Der gælder dog faste tidsfrister for sådanne ændringer. Som hovedregel kan en skatteansættelse genoptages i op til tre år efter udløbet af indkomståret. (Ordinære genoptagelsesfrist)

Ekstraordinær genoptagelse kan ske hvis der er begået grove fejl, er kommet nye oplysninger frem, eller der foreligger særlige omstændigheder i op til 10 år efter indkomstårets udløb.

Ja, skatteregnskabet er en central del af Skattestyrelsens kontrolarbejde, fordi det fungerer som dokumentation for, hvordan en virksomhed eller et selskab er nået frem til sin skattepligtige indkomst.

Når virksomheden indsender sit oplysningsskema, skal skatteregnskabet vedlægges eller kunne fremlægges, hvis Skattestyrelsen beder om det.

Hvis Skattestyrelsen finder fejl eller mangler, kan de anmode virksomheden om yderligere oplysninger, korrigere den skattepligtige indkomst eller i visse tilfælde iværksætte en egentlig skatte- eller transfer pricing-kontrol.