Hjemmehørende

At være skattemæssigt hjemmehørende betyder, at en person eller virksomhed anses for at have sin skattemæssige hjemsted eller tilknytning i Danmark. Det er afgørende for, hvilket land der har retten til at beskatte indkomst og formue.
For personer betyder skattemæssigt hjemsted typisk, at man bor eller opholder sig i Danmark, eller at man har en væsentlig tilknytning hertil, fx gennem bolig, familie eller arbejde.
For virksomheder afhænger skattemæssigt hjemsted af, hvor den daglige ledelse og den reelle økonomiske kontrol udøves.

Skattemæssig hjemmehørende status for personer afgøres ud fra en samlet vurdering af bopæl, ophold og tilknytning til Danmark.
En person anses som udgangspunkt for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvis vedkommende:

• har en fast bolig til rådighed i Danmark, og
• opholder sig i Danmark i mere end 183 dage inden for en 12-måneders periode, eller
• opholder sig i Danmark i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder, eller
• påbegynder arbejde i Danmark, idet skattepligt i så fald som udgangspunkt indtræder fra første arbejdsdag

Virksomheder anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvis de enten er registreret i Danmark, eller hvis den reelle ledelse har sit sæde her i landet.
Den reelle ledelse omfatter typisk det sted, hvor direktion eller bestyrelse træffer de væsentlige beslutninger om virksomhedens drift og overordnede strategi. Det betyder, at et udenlandsk registreret selskab kan blive fuldt skattepligtigt i Danmark, hvis den faktiske ledelse og strategiske kontrol reelt udøves herfra.
I situationer, hvor en virksomhed har tilknytning til flere lande, afgøres den skattemæssige hjemsted ofte efter reglerne i en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ja, både personer og virksomheder kan i visse situationer blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i flere lande på samme tid efter de nationale regler i de enkelte lande.
For virksomheder kan det fx ske, hvis selskabet er stiftet eller registreret i ét land, men den reelle ledelse og beslutningstagning foregår i et andet land. I sådanne tilfælde kan begge lande anse virksomheden som skattemæssigt hjemmehørende.
Hvis Danmark anser en virksomhed for skattemæssigt hjemmehørende her, fx fordi bestyrelses- og direktionsmøder reelt afholdes i Danmark, og de væsentlige beslutninger træffes herfra, bliver virksomheden som udgangspunkt fuldt skattepligtig til Danmark af sin globale indkomst – uanset hvor i verden indkomsten er optjent.
Når der opstår dobbelt skattemæssigt hjemsted, afgøres spørgsmålet om endeligt skattemæssigt hjemsted efter tie-breaker-reglerne i en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst, typisk med fokus på, hvor den reelle ledelse har sit sæde.

Når man arbejder i udlandet, afhænger ens skattemæssige hjemmehørende status af, hvor stærk en tilknytning man bevarer til Danmark under opholdet.
Hvis man fortsat har bopæl, familie eller væsentlige økonomiske interesser i Danmark, vil man som udgangspunkt stadig blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, dette gælder også selvom man arbejder i et andet land i en længere periode. Det betyder, at man stadig skal betale skat af sin globale indkomst, Danmark vil som regel give lempelse for skat betalt i udlandet efter reglerne i en dobbeltbeskatningsaftale. Hvis man derimod flytter permanent til udlandet og ikke længere har bolig eller væsentlig tilknytning til Danmark, vil den fulde danske skattepligt normalt ophøre.

Skattemæssig hjemmehørende status for ægtefæller afhænger af, hvor hver ægtefælle har sin bopæl og økonomiske tilknytning. Som udgangspunkt vurderes ægtefæller hver for sig.
Hvis den ene ægtefælle bor i udlandet, ser Skattestyrelsen på, hvor familien reelt har sit centrum henne. Hvis den danske ægtefælle fx bor i Danmark med fælles børn, og den anden kun opholder sig midlertidigt i udlandet, kan begge fortsat anses for hjemmehørende i Danmark. Omvendt kan ægtefæller anses for skattemæssigt adskilte, hvis de har etableret hver deres bopæl og økonomi i forskellige lande. I så fald kan kun den ene være fuldt skattepligtig i Danmark, mens den anden bliver det i udlandet.

For at dokumentere, hvor man er skattemæssigt hjemmehørende, skal man kunne fremlægge oplysninger og beviser, der viser, hvor ens bopæl, ophold og økonomiske tilknytning reelt er placeret.
Skattestyrelsen vurderer sagen ud fra en samlet helhed, og derfor kan flere forskellige typer dokumentation være relevante. Hvis der opstår tvivl om, hvilket land man er skattemæssigt hjemmehørende i, kan en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det andet land anvendes til at afgøre sagen.
Kort sagt: jo mere dokumentation man har for sin faktiske livssituation, desto lettere er det at fastslå, hvor man skattemæssigt hører hjemme.