Selskabsbeskatning

Selskabsskatten i Danmark udgør 22 procent og beregnes af selskabets skattepligtige indkomst. Opgørelsen sker på baggrund af det regnskabsmæssige resultat, men med de justeringer, som følger af skattelovgivningen. Dermed kan indkomst, der er skattefri, blive fratrukket, mens udgifter, der ikke er fradragsberettigede, skal lægges til. Derudover følger afskrivninger særlige skattemæssige regler, som ofte afviger fra de regnskabsmæssige.

Selskaber, der er registreret i Danmark, er fuldt skattepligtige, uanset hvor de driver virksomhed. Udenlandske selskaber er derimod begrænset skattepligtige, hvilket betyder, at de alene beskattes af indkomst, der har tilknytning til Danmark. Det kan være indkomst fra fast driftssted, fra fast ejendom eller fra betalinger, der er undergivet kildeskat, såsom udbytte, royalty eller visse renter.

Udgangspunktet er selskabets årsrapport, men resultatet reguleres efter skattelovens regler. Visse udgifter kan ikke fratrækkes, som for eksempel bøder og repræsentationsudgifter ud over den tilladte andel. Visse indtægter, herunder modtaget skattefrit koncernudbytte, skal holdes udenfor. Samtidig gælder der særregler for afskrivning på aktiver, og det skattemæssige resultat vil derfor ofte afvige fra det regnskabsmæssige.

Betaling sker i form af acontoskat to gange årligt i marts og november, baseret på det forventede årsresultat. Der er mulighed for frivillige indbetalinger for at undgå rentetillæg. Efter indkomståret indsendes selvangivelsen, hvorefter eventuel restskat eller overskydende skat opgøres.

Ja, skattemæssige underskud kan fremføres uden tidsbegrænsning. Der gælder dog en begrænsning, idet underskud fuldt ud kan modregnes i de første ca. 9,6 millioner kroner af årets overskud, mens der kun kan ske modregning med 60 procent i overskud, der ligger herudover. Reglen skal sikre, at selskaber med store underskud fortsat betaler selskabsskat, når de opnår væsentlige overskud.

Udbytte beskattes forskelligt afhængigt af aktietypen og modtagerens status. Udbytte fra datterselskabsaktier er skattefrit, når modtagerselskabet ejer mindst ti procent af det udbyttegivende selskab. Udbytte fra koncernselskabsaktier er ligeledes skattefrit, når selskaberne er omfattet af sambeskatning eller opfylder betingelserne herfor. For porteføljeaktier skelnes mellem noterede og unoterede aktier: udbytte fra unoterede porteføljeaktier er skattefrit for selskaber, uanset ejerandel, mens udbytte fra noterede porteføljeaktier er skattepligtigt. Når udbytte udbetales til udenlandske ejere, indeholdes som udgangspunkt 27 procent kildeskat, men satsen kan reduceres efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller EU’s moder-/datterselskabsdirektiv. For danske fysiske personer beskattes udbytte som aktieindkomst med progressive satser på 27 og 42 procent.

Danske koncernselskaber skal sambeskattes, hvilket betyder, at overskud og underskud kan udlignes på tværs af selskaberne. Der er desuden mulighed for at vælge international sambeskatning, hvor udenlandske selskaber inddrages. Det giver adgang til at modregne udenlandske underskud i dansk indkomst, men indebærer samtidig, at underskuddene skal tilbageføres, når de udenlandske selskaber senere opnår overskud.

Et udenlandsk selskab bliver begrænset skattepligtigt til Danmark, hvis det har fast driftssted her i landet. Begrebet fast driftssted omfatter blandt andet kontorer, filialer, fabrikker og byggepladser, der varer ud over den tidsmæssige grænse. Derudover kan et fast driftssted opstå, hvis en afhængig agent i Danmark udøver virksomhed på selskabets vegne, især hvis denne udfører kerneaktiviteter, der er en integreret del af selskabets forretningsmodel, og som ikke blot er af forberedende eller hjælpende karakter. Udenlandske selskaber beskattes endvidere af indkomst fra fast ejendom beliggende i Danmark samt af visse betalinger, der er undergivet kildeskat, herunder udbytter, royalties og visse renter.

Renter og finansieringsudgifter er som udgangspunkt fradragsberettigede, men fradraget kan begrænses af de værnsregler, der tilsammen udgør rentefradragsreglerne i selskabsskatteloven. Reglerne omfatter både krav til kapitalstrukturen, loft over størrelsen af fradraget i forhold til indkomsten og særlige korrektioner ved lån til eller fra koncernforbundne selskaber i lavskattelande. Formålet er at forhindre, at selskaber reducerer den skattepligtige indkomst gennem overdreven gældsætning eller interne lån i koncernen.

Alle transaktioner mellem koncernforbundne selskaber skal ske på armslængdevilkår, hvilket betyder, at vilkårene skal svare til det, uafhængige parter ville have aftalt. Store selskaber er forpligtet til at udarbejde transfer pricing-dokumentation hvert år for at kunne dokumentere dette. Skattestyrelsen kan foretage korrektion, hvis de finder, at vilkårene ikke er markedsmæssige.

Hybride mismatch opstår, når forskelle mellem landes skatteregler udnyttes, så en betaling eller struktur behandles forskelligt i de involverede jurisdiktioner. Det kan eksempelvis være situationer, hvor en betaling fradrages i ét land uden at blive beskattet i et andet, eller hvor den samme udgift fradrages to steder. For at imødegå sådanne situationer er der indført særlige regler i selskabsskatteloven, som implementerer EU’s anti-skattedirektiv (ATAD). Reglerne medfører, at Danmark kan nægte fradrag eller pålægge beskatning, hvis en transaktion skaber et skattemæssigt misforhold. Formålet er at forhindre, at selskaber opnår utilsigtede skattefordele gennem brug af hybride enheder, finansielle instrumenter eller permanente etableringer.

Hvis et dansk selskab har betalt skat i udlandet af indkomst, der også er skattepligtig i Danmark, kan selskabet trække den udenlandske skat fra i den danske selskabsskat. Dette betyder, at selskabet kun betaler forskellen mellem den danske skat og den udenlandske skat, hvis den danske skat er højere. Ordningen gælder for indkomst fra lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Dog kan der være særlige begrænsninger og betingelser, fx hvor meget udenlandsk skat der kan fradrages, og hvordan den dokumenteres. Hvis udenlandsk skat overstiger den danske skat, kan der normalt ikke opnås fuld lempelse, og overskydende skat kan ikke refunderes.