Obligationer er en udbredt investeringsform i Danmark, men reglerne for skat og regnskab kan være komplekse. Obligationer beskattes og indregnes forskelligt afhængigt af, om de ejes af privatpersoner eller selskaber. Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om obligationer, beskatning, regnskabsbehandling og hvordan vi kan hjælpe dig med at håndtere investeringer korrekt.
Ofte stillede spørgsmål om obligationer
Hvad er en obligation?
En obligation er et gældsbrev, hvor en investor låner penge til en udsteder (fx staten, realkreditinstitutter eller virksomheder) mod en aftalt rente. Investoren får løbende renteindtægter (kupon) og får normalt hovedstolen tilbage ved udløb. Obligationer bruges både af private investorer, selskaber og institutioner til at placere kapital med en relativt lav risiko sammenlignet med aktier.
Hvilke typer obligationer findes der i Danmark?
Der findes flere typer obligationer, som adskiller sig ved udsteder, risiko og formål:
- Statsobligationer udstedes af den danske stat og betragtes som stort set risikofrie, da staten garanterer betaling af renter og hovedstol. De bruges ofte som lavrisiko-investering eller som reference for det generelle renteniveau.
- Realkreditobligationer udstedes af realkreditinstitutter og er sikret ved pant i fast ejendom. De udgør en væsentlig del af det danske obligationsmarked og anvendes til finansiering af boliglån.
- Virksomhedsobligationer (corporate bonds) udstedes af private virksomheder for at rejse kapital. De giver typisk et højere afkast, men indebærer også større kreditrisiko, da de ikke er statsgaranterede eller sikret ved pant i fast ejendom.
- Indeks- eller inflationsobligationer justerer rente eller hovedstol efter udviklingen i et indeks – typisk forbrugerprisindekset – og beskytter dermed mod inflation.
Hvordan beskattes obligationer i Danmark?
Beskatning af obligationer sker efter kursgevinstloven (LBK nr. 918 af 18/09/2012):
Privatpersoner:
- Renteindtægter beskattes som kapitalindkomst (personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 1).
- Gevinst/tab opgøres som hovedregel efter realisationsprincippet (KGL § 25, stk. 1).
- Man kan dog vælge lagerprincippet for obligationer optaget til handel på et reguleret marked; valget gælder samlet for alle fordringer og gæld optaget på et reguleret marked og gevinst og tab ved valutakursændringer og kan kun ændres med tilladelse (KGL § 25, stk. 2). Lagerprincippet anvendes sjældent af personer.
Selskaber:
- Gevinst/tab på obligationer beskattes efter lagerprincippet (KGL § 25, stk. 3).
- Selskaber skal medregne gevinst og tab på alle fordringer efter lagerprincippet. Det er uden betydning, om fordringen er i danske kroner eller i fremmed valuta, eller om fordringen/obligationen er optaget til handel på et reguleret marked eller ej. Se KGL § 25, stk. 3, 1. pkt.
- Lagerprincippet er obligatorisk. Det betyder, at et selskab ikke kan vælge et andet princip. Der er ikke hjemmel til at give dispensation.
Undtagelser:
- Følgende fordringer er undtaget fra lagerprincippet efter KGL § 25, stk. 3, 2. pkt. og skal beskattes efter realisationsprincippet:
- Fordringer omfattet af KGL § 4, dvs. koncerninterne fordringer.
- Fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.
- Undtagelse til undtagelse:
- Der er mulighed for uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen at vælge lagerprincippet på
- fordringer omfattet af KGL § 4 (koncerninterne fordringer), inklusive fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked og fordringer i danske kroner og fremmed valuta
- fordringer erhvervet som skattepligtigt vederlag for varer og andre aktiver samt tjenesteydelser (både fordringer i danske kroner og fremmed valuta).
- valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta.
Hvad er forskellen på realisationsprincippet og lagerprincippet?
Realisationsprincippet: Gevinst eller tab beskattes først, når obligationen sælges eller indfries.
Lagerprincippet: Gevinst eller tab beskattes løbende, baseret på ændringen i kursværdien ved årets udgang.
Privatpersoner beskattes typisk efter realisationsprincippet for unoterede obligationer, mens selskaber altid skal bruge lagerprincippet.
Hvordan skal obligationer indregnes i regnskabet?
Efter årsregnskabsloven (LBK nr. 763 af 23. juni 2023 med senere ændringer) skal obligationer indregnes som finansielle aktiver. Som udgangspunkt måles de til dagsværdi med regulering over resultatopgørelsen (ÅRL §§ 37–38).
Hvad er fordelene og risiciene ved obligationer?
Fordele: Obligationer giver typisk et stabilt afkast gennem renter, lavere kursrisiko end aktier og kan anvendes til risikospredning i porteføljer.
Risici: Kursudsving som følge af renteændringer, kreditrisiko (hvis udsteder ikke kan betale) samt inflationsrisiko, hvor stigende priser reducerer den reelle værdi af afkastet.
Hvordan kan vi hjælpe med obligationer?
Vi hjælper med korrekt skattemæssig behandling af obligationer – herunder opgørelse efter lager- eller realisationsprincippet, indberetning på selvangivelsen og optimering af kapitalindkomst. Vi bistår også med regnskabsmæssig indregning og måling af obligationer i årsrapporten.
Som revisions- og skattekonsulenter sikrer vi, at dine investeringer i obligationer håndteres korrekt – både skattemæssigt og regnskabsmæssigt.
Ansvarsfraskrivelse
Da ovenstående alene er vejledende påtager vi os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af ovenstående uden forudgående individuel rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for fejl og mangler.