Generationsskifte

Hvad betyder et generationsskifte?


Et generationsskifte betyder, at ejerskabet af en virksomhed eller formue overdrages fra én generation til den næste, typisk fra forældre til børn. Overdragelsen kan ske ved gave, salg eller arv, og den har ofte både juridiske og skattemæssige konsekvenser, som kræver professionel planlægning.

Der findes også regler for overdragelse af personligt ejet virksomhed eller aktier til medarbejdere under visse betingelser.

Ofte stillede spørgsmål om generationsskifte

Hvornår bør man begynde at planlægge et generationsskifte?

Det anbefales at begynde planlægningen i god tid. Et veltilrettelagt generationsskifte giver mulighed for:
• At minimere skat og afgifter
• At sikre stabil drift og ejerskifte
• At undgå konflikter i familien eller virksomheden

Tidlig planlægning gør det muligt at vælge den mest fordelagtige model, både økonomisk og juridisk.

Hvilke skattemæssige regler gælder ved generationsskifte?

Ved generationsskifte skal der tages højde for både indkomstskat, boafgift, aktieavancebeskatning og eventuel gaveafgift.

• Hvis virksomheden overdrages som gave eller til nedsat pris, kan SKAT beregne en gaveafgift
• Ved salg af aktier eller virksomhed skal der betales skat af fortjenesten
• I nogle tilfælde kan der opnås skattemæssig succession, så skatten udskydes til den nye ejer sælger virksomheden

SkatteInform kan hjælpe med at vælge den mest fordelagtige model ud fra gældende lovgivning.

Hvad er succession, og hvordan fungerer det?

Succession betyder, at køberen (den næste generation) overtager den tidligere ejers skattemæssige position. Det betyder, at skatten på avance udskydes til det tidspunkt, hvor køberen senere sælger virksomheden.

Succession kan bruges ved familieoverdragelser af både virksomheder og aktier, og det er ofte en skattemæssigt gunstig løsning, fordi det forbedrer likviditeten i forbindelse med overdragelsen.

Hvordan påvirker et generationsskifte boafgift og gaveafgift?

Ved overdragelse inden for familien skal der som udgangspunkt betales boafgift eller gaveafgift, afhængig af om det sker som arv eller gave.

I 2025 er gaveafgiften ved overdragelse mellem forældre og børn 15 %. Ved arv gælder der et boafgiftsfradrag og tilsvarende satser.

Der findes dog særlige lempelsesregler for erhvervsaktiver og familieejede virksomheder, som kan reducere afgiften væsentligt, hvis betingelserne er opfyldt.

Kan man overdrage virksomheden til sine børn uden at betale skat?

I visse tilfælde kan man overdrage familieejede virksomheder til sine børn uden beskatning. Hvis betingelserne for succession er opfyldt, kan overdragelsen ske uden umiddelbar beskatning.

Men SKAT stiller krav om, at:
• Virksomheden reelt drives erhvervsmæssigt
• Køberen har tilknytning til virksomheden
• Overdragelsen sker til en realistisk pris

Derfor bør du altid søge professionel rådgivning, før du gennemfører et skattefrit generationsskifte. SkatteInform kan assistere med dette.

Kan man overdrage virksomheden til medarbejdere uden at betale skat?

Hvis betingelserne for succession er opfyldt, kan overdragelsen ske uden umiddelbar beskatning.

Betingelser:
• Virksomheden skal være tale om en virksomhed, der anses for erhvervsmæssigt drevet
• Medarbejderen skal have været fuldtidsbeskæftiget i virksomheden i sammenlagt 3 år inden for en periode på fire indkomstår forud for overdragelsen
• Medarbejderen skal være fuldtidsbeskæftiget på tidspunktet for overdragelsen
• Grænsen for hvor stor en andel af virksomheden, der kan være af finansiel karakter skal være opfyldt. Dette kan være en hindring for overdragelse ved succession

Hvordan påvirker et generationsskifte medarbejdere og driften?

Et generationsskifte handler ikke kun om skat. Det har også betydning for ledelse, kultur og strategi.

En klar plan sikrer, at både medarbejdere og samarbejdspartnere bevarer tillid til virksomheden. En rådgiver kan hjælpe med at udarbejde en glidende overgangsplan, så driften fortsætter uden forstyrrelser.

Hvordan værdiansættes virksomheden ved et generationsskifte?

SKAT accepterer 3 forskellige værdiansættelsesmodeller:

1. DCF-model: En værdiansættelse baseret på de fremtidige pengestrømme
2. Multipel: En værdiansættelse baseret på virksomhedens relative værdi ift. salg af sammenlignelige virksomheder
3. Den skematiske værdiansættelsesmetode: En værdiansættelse baseret på kapitaliseret merværdi og reguleret egenkapital

SKAT anbefaler, at man benytter den skematiske værdiansættelsesmetode til beregning af bo- og gaveafgifter og dermed kan være essentiel for værdiansættelse ved generationsskifte.

En korrekt værdiansættelse er afgørende for at undgå efterfølgende skattemæssige konflikter. SkatteInform kan assistere med at lave en korrekt værdiansættelse af virksomheden.

Hvorfor er rådgivning vigtig ved generationsskifte?

Et generationsskifte er en kompleks proces, hvor små fejl kan koste dyrt i skat og afgifter.

Med professionel hjælp kan du:
• Minimere skattemæssige risici
• Vælge den mest fordelagtige model
• Sikre virksomhedens fortsatte drift og værdi
• Undgå konflikter i familien

Hos SkatteInform hjælper vi både familieejede virksomheder, selvstændige og selskaber med at planlægge og gennemføre generationsskifter, så både økonomi og relationer beskyttes bedst muligt.

Har du brug for hjælp til generationsskifte?

Et generationsskifte kræver både skattemæssig indsigt og strategisk planlægning.

Kontakt os for en samtale, hvor vi sammen finder den løsning, der passer bedst til din familie og virksomhed.

Ansvarsfraskrivelse

Da ovenstående alene er vejledende påtager vi os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af ovenstående uden forudgående individuel rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for fejl og mangler.

Kontakt os

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.