Dobbeltbeskatningsaftaler er traktater mellem to lande, der har til formål at undgå eller reducere dobbeltbeskatning af indkomst og kapital. Disse aftaler fastlægger, hvilke land der har beskatningsretten til bestemte typer indkomst, og de indeholder  bestemmelser om lempelse for betalte udenlandske skatter. I nogen tilfælde  har kun det ene land beskatningsretten og i andre tilfælde har begge lande beskatningsretten. Der er derfor indgået om, hvilket land der skal lempe for betalte skatter og efter hvilken metode der kan lempes.
  Ofte stillede spørgsmål om dobbeltbeskatningsaftaler (DBO’er)
  
    1. Hvad er en dobbeltbeskatningsaftale (DBO), og hvad beskytter den imod?
    En DBO er en aftale mellem to lande, der fastlægger, hvordan beskatningen af indkomst skal fordeles, så man undgår, at samme indkomst dobbeltbeskattes.
   
  
    2. Hvordan fastlægger en dobbeltbeskatningsaftale (DBO) bopælsland og kildeland?
    Dobbeltbeskatningsaftaler (DBO’er) hjælper med at fastlægge, hvilket land der er bopælsland, og hvilket der er kildeland for en given indkomst. Bopælslandet er det land, hvor du har skattemæssigt hjemsted, mens kildelandet er det land, hvor indkomsten har sin oprindelse – fx hvor arbejdet udføres, eller hvorfra udbyttet udbetales.
   
  
    3. Hvordan håndteres tvister om, hvilken stat der må beskatte ifølge en DBO?
    Hvis der opstår uenighed mellem to lande om beskatningsretten, giver dobbeltbeskatningsaftaler mulighed for at bruge en gensidig aftaleprocedure. Landenes skattemyndigheder kan indgå en aftale om fordelingen, så borgeren eller virksomheden undgår dobbeltbeskatning.
   
  
    5. Hvilke metoder bruger Danmark efter en DBO til at undgå dobbeltbeskatning?
    Ifølge dobbeltbeskatningsaftaler anvender Danmark to hovedmetoder:
    
      - Creditmetoden, hvor du får nedslag (credit) i den danske skat for skat, der er betalt i kildelandet.
- Exemptionsmetoden, hvor den udenlandske indkomst fritages for dansk skat – enten med fuld exemption eller med progressionsforbehold.
Valget afhænger af, hvad der står i den konkrete DBO mellem Danmark og det andet land.
   
  
    6. Hvordan hjælper en dobbeltbeskatningsaftale personer med at undgå dobbeltbeskatning af løn og pension?
    En DBO bestemmer, hvor løn, pension, renter og udbytte skal beskattes. For eksempel vil løn som udgangspunkt blive beskattet i det land, hvor arbejdet udføres, mens bopælslandet kan give lempelse for den betalte skat i kildelandet. For pensioner afhænger reglerne af, hvad der er aftalt i DBO’en.
   
  
    7. Hvordan beskytter en dobbeltbeskatningsaftale (DBO) selskaber mod dobbeltbeskatning?
    En dobbeltbeskatningsaftale (DBO) kan hjælpe med at fastlægge, hvor et selskab anses for hjemmehørende – fx på baggrund af, hvor ledelsen har sit sæde, eller hvor selskabet har et fast driftssted. Det afgør, hvilket land der har ret til at beskatte selskabets overskud.
    Derudover kan en DBO hjælpe med at bestemme, hvordan udbytter, renter og royaltybetalinger beskattes, og sikre, at indkomsten beskattes korrekt i modtagerlandet.
   
 Ansvarsfraskrivelse
Da ovenstående alene er vejledende påtager vi os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af ovenstående uden forudgående individuel rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for fejl og mangler.