Arbejdsudleje er en ordning, hvor en virksomhed (udlejer) stiller medarbejdere til rådighed for en anden virksomhed (bruger) mod betaling. Medarbejderne udfører deres arbejde under instruktion og kontrol af brugervirksomheden. Arbejdsudleje kan have skattemæssige konsekvenser for både udlejer og bruger, især når arbejdsudleje sker over internationale grænser.
Ofte stillede spørgsmål om arbejdsudleje
Hvornår gælder reglerne om arbejdsudleje?
Reglerne gælder, når en udenlandsk arbejdsgiver stiller medarbejdere til rådighed for en dansk virksomhed, der har hjemting eller fast driftssted i Danmark. De finder også anvendelse, selv om den udenlandske virksomhed er momsregistreret i Danmark. Afgørende er, at arbejdet udføres her i landet, og at det i substansen er den danske virksomhed, der har kontrol over arbejdet.
Hvad forstås ved arbejdsudleje?
Arbejdsudleje foreligger, når en medarbejder er ansat hos en udenlandsk virksomhed (udlejeren), men udfører arbejde i Danmark for en dansk virksomhed (hvervgiveren), som har ansvaret for arbejdet og resultatet. Selvom medarbejderen formelt er ansat i udlandet, bliver han eller hun skattemæssigt betragtet som arbejdsudlejet, fordi den danske virksomhed i realiteten har instruktionsbeføjelsen og bærer risikoen for resultatet. Dette udløser særlige danske beskatningsregler, der sikrer, at der betales skat i Danmark af lønnen for arbejdet udført her i landet.
Hvad er hvervgiverens pligter ved arbejdsudleje?
Den danske virksomhed, der benytter den arbejdsudlejede medarbejder, har pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og arbejdsudlejeskat af lønnen. Hvervgiveren skal både indeholde og indbetale beløbet til Skattestyrelsen, og hæfter, hvis dette ikke sker korrekt. Dermed behandles hvervgiveren skattemæssigt på samme måde som en dansk arbejdsgiver, selvom medarbejderen er ansat i udlandet.
Hvad er skattesatsen ved arbejdsudleje?
Indkomsten beskattes med 8 % arbejdsmarkedsbidrag og derefter 30 % arbejdsudlejeskat af det resterende beløb. Skatten beregnes af hele bruttoindtægten inklusive værdien af eventuelle personalegoder. Denne beskatningsform er endelig, medmindre medarbejderen aktivt vælger en anden beskatningsform.
Kan arbejdstageren vælge en anden beskatningsform?
Den arbejdsudlejede kan vælge at blive beskattet som almindeligt begrænset skattepligtig lønmodtager. Dette giver adgang til de sædvanlige lønmodtagerfradrag, fx befordringsfradrag. Hvis man vælger denne model, er der pligt til at indgive oplysningsskema. Valget skal træffes senest 1. maj året efter indkomståret, og det kan senest omgøres frem til 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Hvornår kan der ikke beregnes skat efter arbejdsudlejereglerne?
Arbejdsudlejeskat kan ikke anvendes, hvis opholdet i Danmark overstiger 183 dage i en periode på 12 måneder, eller hvis medarbejderen bliver fuldt skattepligtig her i landet, f.eks. ved at have bolig. Hvis der ikke findes et skattekort, skal der trækkes 8 % AM-bidrag og 55 % i skat. Overskrides 183 dage, og der fortsat kun er trukket arbejdsudlejeskat, hæfter virksomheden for den manglende skat.
Hvilke omkostninger kan være undtaget beskatning?
Fri kost og logi kan i visse tilfælde holdes uden for den skattepligtige indkomst, hvis udgifterne dækkes direkte af den udenlandske arbejdsgiver, og hvis rejsereglerne (bevarer bolig i hjemlandet og er i Danmark midlertidigt) er opfyldt. Andre personalegoder beskattes som udgangspunkt på linje med almindelig løn.
Hvad sker der, hvis reglerne ikke overholdes?
Hvis den danske virksomhed undlader at indeholde AM-bidrag og arbejdsudlejeskat, kan den blive ansvarlig for efterbetaling af skatten, inklusivt renter. Derfor er det vigtigt, at virksomheder, der benytter udenlandsk arbejdskraft, kender og overholder reglerne for arbejdsudleje.
Ansvarsfraskrivelse
Da ovenstående alene er vejledende påtager vi os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af ovenstående uden forudgående individuel rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for fejl og mangler.
Kontakt os