Arbejde i udlandet

Som udgangspunkt skal personer med fuld skattepligt til Danmark betale skat af al indkomst, herunder løn optjent i udlandet. Omfanget af den danske beskatning afhænger dog af, om der findes en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det land, hvor du arbejder, samt hvor længe og hvor ofte du opholder dig i Danmark.

Ligningslovens § 33 A giver mulighed for nedsættelse eller fritagelse af dansk skat af løn optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold udført i udlandet. Reglen kan anvendes, når følgende betingelser er opfyldt:

• Opholdet uden for riget varer mindst 6 måneder
• Ophold i Danmark inden for perioden må ikke overstige 42 dage og må kun bestå af nødvendigt arbejde, ferie eller lignende
• Udlandsopholdet skal være begrundet i arbejdsgiverens forhold
• Lønindkomsten skal være erhvervet ved personligt arbejde i tjenesteforhold

Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftaler med mange lande for at sikre, at du ikke bliver fuldt beskattet to steder af den samme indkomst. Aftalerne fastlægger, hvilket land der har ret til at beskatte forskellige typer indkomst. Hvis begge lande har beskatningsret, giver Danmark normalt lempelse ved at modregne den skat, du allerede har betalt i udlandet. Da aftalerne varierer, er det nødvendigt at se på den konkrete aftale for det land, du arbejder i.

Opholdets længde og dine opholdsdage i Danmark er afgørende for, om du kan få skattelempelse. Efter § 33 A kræves mindst 6 måneders ophold i udlandet og højst 42 dage i Danmark i samme og løbende periode. Ved vurderingen tæller alle dage, hvor du fysisk opholder dig i arbejdslandet, herunder arbejdsdage, fridage og rejsedage til og fra.

Skattemæssigt hjemsted afgøres ud fra, hvor du har din faste bolig, familie og øvrige personlige tilknytning. Hvis du har tilknytning til flere lande, anvendes reglerne i dobbeltbeskatningsaftalerne til at afgøre, hvor du skattemæssigt anses for hjemmehørende.

Om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk, og om der foreligger fast driftssted i Danmark, har betydning for, hvilket land der har beskatningsretten til lønindkomsten.

• Er arbejdsgiveren dansk, kan Danmark som udgangspunkt beskatte lønnen, selvom arbejdet udføres i udlandet
• Er arbejdsgiveren udenlandsk og uden fast driftssted i Danmark, vil beskatningsretten som hovedregel tilfalde det land, hvor arbejdet fysisk udføres
• Har den udenlandske arbejdsgiver fast driftssted i Danmark, kan lønnen henføres hertil og dermed blive omfattet af dansk beskatning

Bevisbyrden for, at betingelserne i § 33 A er opfyldt, påhviler den skattepligtige. Udlandsopholdet skal kunne dokumenteres ved f.eks. arbejdskontrakt, udstationeringsaftale, lønsedler, rejsebilag og kontoudtog. Dokumentationen skal vise, at 6-måneders- og 42-dages-reglerne er overholdt, samt at udlandsopholdet udspringer af arbejdsgiverens forhold.

Reglerne gælder, når en udenlandsk arbejdsgiver stiller medarbejdere til rådighed for en dansk virksomhed, der har hjemting eller fast driftssted i Danmark. De finder også anvendelse, selv om den udenlandske virksomhed er momsregistreret i Danmark. Afgørende er, at arbejdet udføres her i landet, og at det i substansen er den danske virksomhed, der har kontrol over arbejdet.

Arbejdsudleje foreligger, når en medarbejder er ansat hos en udenlandsk virksomhed (udlejeren), men udfører arbejde i Danmark for en dansk virksomhed (hvervgiveren), som har ansvaret for arbejdet og resultatet. Selvom medarbejderen formelt er ansat i udlandet, bliver han eller hun skattemæssigt betragtet som arbejdsudlejet, fordi den danske virksomhed i realiteten har instruktionsbeføjelsen og bærer risikoen for resultatet. Dette udløser særlige danske beskatningsregler, der sikrer, at der betales skat i Danmark af lønnen for arbejdet udført her i landet.

Den danske virksomhed, der benytter den arbejdsudlejede medarbejder, har pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og arbejdsudlejeskat af lønnen. Hvervgiveren skal både indeholde og indbetale beløbet til Skattestyrelsen, og hæfter, hvis dette ikke sker korrekt. Dermed behandles hvervgiveren skattemæssigt på samme måde som en dansk arbejdsgiver, selvom medarbejderen er ansat i udlandet.

Indkomsten beskattes med 8 % arbejdsmarkedsbidrag og derefter 30 % arbejdsudlejeskat af det resterende beløb. Skatten beregnes af hele bruttoindtægten inklusive værdien af eventuelle personalegoder. Denne beskatningsform er endelig, medmindre medarbejderen aktivt vælger en anden beskatningsform.

Den arbejdsudlejede kan vælge at blive beskattet som almindeligt begrænset skattepligtig lønmodtager. Dette giver adgang til de sædvanlige lønmodtagerfradrag, fx befordringsfradrag. Hvis man vælger denne model, er der pligt til at indgive oplysningsskema. Valget skal træffes senest 1. maj året efter indkomståret, og det kan senest omgøres frem til 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Arbejdsudlejeskat kan ikke anvendes, hvis opholdet i Danmark overstiger 183 dage i en periode på 12 måneder, eller hvis medarbejderen bliver fuldt skattepligtig her i landet, f.eks. ved at have bolig. Hvis der ikke findes et skattekort, skal der trækkes 8 % AM-bidrag og 55 % i skat. Overskrides 183 dage, og der fortsat kun er trukket arbejdsudlejeskat, hæfter virksomheden for den manglende skat.

Fri kost og logi kan i visse tilfælde holdes uden for den skattepligtige indkomst, hvis udgifterne dækkes direkte af den udenlandske arbejdsgiver, og hvis rejsereglerne (bevarer bolig i hjemlandet og er i Danmark midlertidigt) er opfyldt. Andre personalegoder beskattes som udgangspunkt på linje med almindelig løn.

Hvis den danske virksomhed undlader at indeholde AM-bidrag og arbejdsudlejeskat, kan den blive ansvarlig for efterbetaling af skatten, inklusivt renter. Derfor er det vigtigt, at virksomheder, der benytter udenlandsk arbejdskraft, kender og overholder reglerne for arbejdsudleje.