Aktieindkomst er den indkomst, der stammer fra aktier og visse typer investeringsforeningsbeviser. Det omfatter både løbende afkast i form af udbytter samt gevinster og tab ved afståelse af aktier. Aktieindkomst beskattes særskilt og holdes adskilt fra både personlig indkomst og kapitalindkomst.

Aktieindkomst beskattes efter en progressiv model. Indkomst op til progressionsgrænsen på 79.400 kr. i 2026 (158.800 kr. for ægtefæller tilsammen) beskattes med 27 procent. Den del af aktieindkomsten, der overstiger denne grænse, beskattes med 42 procent. Ægtefæller kan overføre uudnyttede grundbeløb til hinanden, så begge grænser udnyttes fuldt ud.

Anskaffelsessummen opgøres til den pris, som aktien er erhvervet for, tillagt de omkostninger, der er direkte forbundet med selve handlen. Det kan eksempelvis være kurtage og udgifter til rådgivere, i det omfang disse udgifter kan henføres direkte til den konkrete transaktion. Sådanne købsomkostninger er fradragsberettigede og kan fratrækkes i afståelsessummen ved opgørelsen af gevinst eller tab. Derimod kan generelle udgifter, som ikke er direkte knyttet til købet, ikke fratrækkes. Det gælder blandt andet løbende depotgebyrer, udgifter til revisors udarbejdelse af opgørelser samt generel investeringsrådgivning.

Beskatning af aktier sker som hovedregel efter realisationsprincippet, hvor beskatning indtræder ved salg af aktier eller udbetaling af udbytte. For værdipapirer og investeringsfonde, der er lagerbeskattede, sker beskatning derimod løbende på baggrund af kursværdien ved årets udgang.

Realisationsprincippet indebærer således, at skat kun pålægges ved faktisk afståelse, mens lagerprincippet medfører, at urealiserede kursgevinster og -tab beskattes årligt.

Gevinst og tab ved afståelse opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med tillæg af fradragsberettigede handelsomkostninger. Ved flere køb af samme aktie anvendes gennemsnitsmetoden.

Gennemsnitsmetoden anvendes, når en investor har erhvervet den samme aktie flere gange til forskellige kurser. I stedet for at knytte hvert salg til den konkrete anskaffelseskurs fastlægges en gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie på baggrund af samtlige køb. Når en del af beholdningen senere afstås, anvendes denne gennemsnitsanskaffelse ved beregningen af gevinst eller tab.

Hvis den samlede aktieindkomst i et år bliver negativ, kan tab på børsnoterede aktier fremføres til fradrag i fremtidige gevinster. For børsnoterede aktier kan tab kun anvendes til modregning i senere gevinster på andre børsnoterede aktier eller udbytter herfra, og fremførslen sker automatisk via Skattestyrelsen. Tab på unoterede aktier er reglerne bredere, idet tab kan fratrækkes i både gevinster på noterede og unoterede aktier samt i øvrige skatter.

For aktier, der handles på et reguleret marked som f.eks. Nasdaq Copenhagen, kan gevinster og tab modregnes indbyrdes, og tab kan fremføres til senere år til modregning i fremtidige gevinster eller udbytter fra andre børsnoterede aktier. For unoterede aktier er reglerne anderledes. Tab kan i første omgang modregnes i gevinster på både noterede og unoterede aktier. Hvis tabet ikke kan udnyttes fuldt ud, kan det fradrages i øvrige skatter, herunder fx bund- og topskat. Kan tabet heller ikke anvendes fuldt ud her, kan den resterende del fremføres til senere indkomstår. Dermed er der en væsentlig forskel mellem reglerne for noterede og unoterede aktier, især i forhold til mulighederne for fremførsel.

Grundlæggende beskattes danske og udenlandske aktier efter de samme regler for aktieindkomst, men der kan opstå forskelle i praksis. For udenlandske aktier tilbageholdes der ofte kildeskat i det land, hvor selskabet er hjemmehørende, typisk ved udbetaling af udbytte. Denne udenlandske skat kan i et vist omfang modregnes i den danske aktieskat, afhængigt af reglerne i en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Danske banker og depoter indberetter automatisk oplysninger om køb, salg og udbytte til Skattestyrelsen, så disse poster som udgangspunkt fremgår af årsopgørelsen. Det er dog stadig investorens ansvar at kontrollere, at oplysningerne er korrekte, og at alle gevinster og tab er medtaget. Har man udenlandske depoter eller handler via udenlandske platforme, sker der som udgangspunkt ikke automatisk indberetning til Skattestyrelsen. I sådanne tilfælde skal oplysningerne indtastes manuelt, og manglende indberetning kan medføre skattemæssige konsekvenser, herunder efteropkrævning og eventuelle bøder.

Anskaffelsessummen for aktier i udenlandske depoter skal indberettes til Skattestyrelsen inden udløbet af oplysningsfristen den 1. juli året efter indkomstårets udløb. Hvis anskaffelsessummen ikke indberettes rettidigt, mister skatteyderen retten til fradrag for et eventuelt tab.

Hvis en person flytter fra Danmark og ejer aktier med en samlet kursværdi på mindst 100.000 kr., udløses de såkaldte fraflytterregler i aktieavancebeskatningsloven. Det betyder, at urealiserede gevinster på aktierne skattemæssigt anses som realiserede på fraflytningsdagen, og der beregnes skat af den beregnede avance.

Det er dog muligt at opnå henstand med skattebetalingen, så længe man opfylder betingelserne og indsender den årlige blanket (p.t. blanket 04.065) til Skattestyrelsen. Henstanden betyder, at skatten først forfalder, når aktierne reelt afstås. Ordningen er kun relevant, hvis man har været fuldt skattepligtig til Danmark i mindst syv år inden for de seneste ti år forud for fraflytningen.

Skatten af aktieindkomst kan optimeres gennem en målrettet planlægning af realisationstidspunkter og anvendelse af særlige ordninger. En strategi er at sprede salg af aktier over flere indkomstår for at undgå, at aktieindkomsten overstiger progressionsgrænsen og dermed udløser den højere skattesats. Det kan også være fordelagtigt at anvende en aktiesparekonto for de aktier, der kan placeres her, da indkomsten på kontoen beskattes med en fast lav sats i stedet for de progressive satser.

Udnyttelse af tab er en væsentlig del af optimeringen. Realisation af et tab kan bevidst foretages for at modregne i øvrige gevinster samme år, hvilket reducerer den samlede skattebetaling. Valg af realisationstidspunkt kan derfor have stor betydning, især når både gevinster og tab indgår i porteføljen. Endelig bør valutakursudsving, kurtage og øvrige handelsomkostninger medtages i planlægningen, da disse elementer påvirker opgørelsen af den skattepligtige gevinst eller det fradragsberettigede tab.