Skat op til 111 %: Driver du dit selskab med kun én kunde?

Skattesager
Illustration af hvordan man kan risikere at betale over 100% i skat
Oversigt
Indholdsfortegnelse
William Nilsson
Cand.Polit/Master in Tax LL.M.
Få en gratis vurdering af din skattesag
Få hjælp til dit skatteregnskab
Vi skræddersyer løsninger til din skattesituation

Har dit selskab reelt kun én kunde, kan Skattestyrelsen tilsidesætte selskabet og beskatte dig personligt af indkomsten – oven i den skat, selskabet allerede har betalt. I værste fald beskattes samme krone tre gange. Skattelovrådet har i juli 2026 foreslået en løsning, men den er ikke vedtaget endnu. Genkender du situationen, bør du få den vurderet.

Problemet

Driver du virksomhed gennem et selskab, men har reelt kun én kunde, kan Skattestyrelsen vurdere, at du er lønmodtager – ikke selskabet, der er rette indkomstmodtager. Sker det, kan beløbet beskattes op til tre gange:

  • Selskabet betaler selskabsskat, som var udgangspunktet.
  • Skattestyrelsen beskatter i stedet dig personligt af det samme beløb.
  • Bliver pengene i selskabet, beskattes de en gang til, når du senere hæver dem som udbytte.

Der er dog i praksis et vist værn: Har du allerede fået udbetalt løn af den indkomst, der senere anses for fejlplaceret, har Landsskatteretten flere gange tilladt, at lønnen modregnes i den personlige indkomstforhøjelse (det såkaldte nettoprincip), senest i SKM2025.625.LSR. Skattelovrådet peger dog selv på, at denne praksis hviler på et spinkelt hjemmelsgrundlag, da udgangspunktet efter statsskattelovens § 4 er bruttobeskatning.

Er der en løsning på vej?

Skattelovrådet foreslog i juli 2026, at beløbet i stedet behandles som et skattefrit kapitalindskud i selskabet, så den umiddelbare dobbeltbeskatning fjernes. Det er dog kun en anbefaling til Folketinget – ikke gældende ret – og der er endnu ikke fremsat noget lovforslag.

Det er vores vurdering, at forslaget ikke løser problemet fuldt ud. Det retter op på beskatningen af selskabets tilskud, men det ændrer ikke ved, at der stadig kan udløses udbyttebeskatning, når pengene senere hæves ud af selskabet.

Hvad bør du gøre?

Genkender du situationen – et selskab med få eller kun én kunde – bør du få den vurderet, før Skattestyrelsen banker på. Har du allerede fået en afgørelse eller en verserende sag, hjælper vi gerne med en konkret vurdering og fører om nødvendigt sagen videre, herunder til Landsskatteretten.

Da ovenstående alene er vejledende påtager vi os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af ovenstående uden forudgående individuel rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for fejl og mangler.

skatteinform kontor bygning set udefra

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at være den første til at få skattenyt

Ved at trykke tilmeld accepterer du vores Terms and Conditions.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Kontakt os

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.