Særlig lav beskatning af forskere og nøglemedarbejdere

Forskere og højtlønnede medarbejdere har mulighed for at være omfattet af særlig skatteordning

Forskere og højtlønnede medarbejdere, der rekrutteres i udlandet, har mulighed for under visse betingelser at være omfattet af en særlig skatteordning i Danmark. Skatteordningen kendes især under betegnelsen forskerskatteordningen. Ordningen giver mulighed for at betale en bruttoskat på 27% + AM-bidrag, i alt 32,84%. af lønnen i 7 år. Den særlige skatteordning indebærer, at udenlandske forskere og medarbejdere har mulighed for at opnå særlige gunstige skattemæssige vilkår ved at arbejde i Danmark. Virksomheder og offentlige institutioner har derfor mulighed for at tiltrække og fastholde højtkvalificerede forsknings- og nøglemedarbejdere fra udlandet.

Minimumslønnen ved forskerordningen

Medarbejderen skal inden for kalenderåret i gennemsnit have en garanteret løn på minimum 65.400 kr. (2026) pr. måned efter fradrag af ATP-bidrag. OBS på faldgrupper f.eks., hvis medarbejderen ikke har optjent ferie med løn det første år, skal arbejdsgiveren være opmærksom på, at medarbejderen ikke vil kunne opfylde minimumslønnen såfremt medarbejderens månedsløn er lig med minimumslønnen, og medarbejderen afholder ferie for egen regning.

Det særlige krav til størrelsen af lønnen gælder ikke for godkendte forskere.

Fradrag

Der kan ikke foretages fradrag i den indkomst, der er omfattet af forskerskatteordningen. Det er tilladt at foretage fradrag i anden indkomst hos den skattepligtige, dog ikke udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af det vederlag, der direkte knytter sig til den indkomst, der beskattes under forskerskatteordningen.

Øvrige betingelser for at benytte forskerordningen

De øvrige kriterier er følgende:

• Det er en betingelse at forskeren/medarbejderen er hjemmehørende i Danmark af den indkomst, der er omfattet af forskerskatteordningen. Ligeså snart beskatningsretten overgå til et andet land opfyldes kravet ikke længere, og medarbejderen udelukkes af ordningen. Desuden skal arbejdsgiveren have fast driftssted her i landet.

• Forskeren/medarbejderen må ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen have været fuldt skattepligtig til Danmark eller have været begrænset skattepligtig af personlig indkomst. Hvis medarbejderen tidligere har været omfattet af ordningen, og efterfølgende fraflyttet, kan vedkommende dog vende tilbage til ordningen, og anvende den resterende del af 84 måneders perioden. Det skal bemærkes, at forskere kan gøre brug af ordningen, selvom de har været skattepligtige til Danmark af lønindkomst i forbindelse med kortere ophold som gæsteundervisere og lign. på et universitet eller en anden forskningsinstitution inden for de seneste 10 år.

• Lønmodtageren må ikke inden for de seneste fem år forud for ansættelsen have haft direkte eller indirekte del i ledelsen, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, hvor vedkommende ansættes.

• Forskere, der ansættes på offentlige forskningsinstitutioner, afgør institutionens ledelse, om ansøgerens kvalifikationer som ”forsker” kan godkendes. Mens det for forskere, der ansættes på andre offentlige institutioner og private virksomheder er statens forskningsråd (Danmarks Frie Forskningsfond), der afgør, om ansøgerens kvalifikationer som ”forsker” kan godkendes.

• Der er skærpede regler, når du er omfattet af ordningen. Der må eksempelvis højst gå 1 måned fra ophøret af en ansættelse med beskatning efter forskerordningen og til et nyt ansættelsesforhold påbegyndes. Opfyldes kriteriet ikke udelukkes vedkommende af ordningen.

Vores råd til forskerordningen

Det skal bemærkes at ovenstående kriterier ikke er fyldestgørende. Alle områder er ikke beskrevet, og vi råder dig til at søge konkret rådgivning. Reglerne om fradrag kan fraviges alt afhængig af om vedkommende har anden indkomst, der skal beskattes efter de almindelige regler, og samtidig ikke direkte knytter sig til den indkomst, der er beskattet efter forskerskatteordningen.

Kontakt os, hvis du spørgsmål til forskerordningen

Du kan altid kontakte os og få et gratis og uforpligtende tilbud. Vi vil gerne tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig, og hvilke løsninger du har behov for.

Du kan også læse mere om forskerordningen her.

Ønsker du at blive kontaktet af SkatteInform Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 35394206, er du velkommen til at bruge vores kontaktformular nedenfor.  Dine personoplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med persondataforordningen. Du vil blive kontaktet med henblik på bedst muligt at besvare din henvendelse.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om forskerskatteordningen i Danmark

Vil du vide mere om, hvordan forskerskatteordningen fungerer, hvilke krav der gælder, og hvordan du undgår faldgruber? Her finder du svar på de mest centrale spørgsmål vedrørende ordningen.

Hvad er forskerskatteordningen, og hvem kan bruge den?

Forskerskatteordningen giver udenlandske forskere og højtlønnede nøglemedarbejdere mulighed for at blive beskattet med en bruttoskat på 27 procent plus arbejdsmarkedsbidrag, hvilket samlet svarer til en effektiv skatteprocent på 32,84 %. Ordningen kan anvendes i op til syv år og er indført for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Lønnen omfattet af forskerordningen skal indberettes af arbejdsgiveren, som samtidig har pligt til at tilbageholde både A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Hvad er lønkravet i 2025 og 2026 – og gælder det også for forskere?

For nøglemedarbejdere er der i 2025 et gennemsnitligt lønkrav på 78.000 kroner pr. måned før arbejdsmarkedsbidrag. Fra 2026 sænkes kravet til 65.400 kroner. For forskere gælder lønkravet ikke. Her er det i stedet stillingens forskningsmæssige indhold, der er afgørende, og om det kan dokumenteres som værende videnskabeligt baseret. Hvor lønnen er den centrale adgangsbillet for nøglemedarbejdere, er det det forskningsmæssige indhold, der er afgørende for forskere.

Hvilke krav stilles der for at blive godkendt som forsker?

For at blive godkendt som forsker under ordningen skal stillingen bestå af reel forskning eller udviklingsarbejde. Det kan for eksempel være udarbejdelse af publikationer, rapporter, analyser eller andre resultater, som har værdi for det videnskabelige samfund. Godkendelsen af forskningskvalifikationen foretages af ledelsen i en offentlig forskningsinstitution eller af Danmarks Frie Forskningsfond, hvis ansættelsen finder sted i en privat virksomhed. Begrebet forskningsarbejde tager afsæt i Frascati-manualen, som bygger på OECD’s retningslinjer.

Du kan hente mere vejledning hos Danmarks Frie forskningsfond:

https://dff.dk/om-fonden/raadgivning-og-samarbejde/forskerskatteordning/

Hvornår kan man falde ud af forskerskatteordningen?

Man kan miste retten til forskerskatteordningen, hvis man skifter job og der går mere end en måned mellem ansættelserne. Ordningen bortfalder også, hvis arbejdsopgaverne ændrer karakter, så de ikke længere har forsknings- eller udviklingsmæssigt indhold, eller hvis lønkravet for nøglemedarbejdere ikke opfyldes.

Er der fradragsmuligheder under forskerordningen?

Indkomst, der beskattes efter forskerordningen, kan ikke reduceres med personfradrag, beskæftigelsesfradrag eller kørselsfradrag. Det er heller ikke muligt at få fradrag for jobrelaterede udgifter, der er afholdt i forbindelse med stillingen, eksempelvis rejseudgifter. Derimod er det muligt at få fradrag for indbetalinger til pension samt betaling til A-kasse og fagforening, da disse ikke vurderes at være direkte knyttet til forskerindkomsten.

Er det al indkomst fra min arbejdsgiver, der beskattes under ordningen?

Det er kun selve lønvederlaget fra arbejdsgiveren, der beskattes efter forskerordningen. Andre indkomster, som for eksempel vederlag i form af medarbejderaktier, behandles som almindelig indkomst og beskattes efter de generelle regler. Hvis man modtager personalegoder som fri bolig, fri bil eller fri båd, beskattes disse ligeledes efter de almindelige regler.

Kan jeg bruge grænsegænger reglerne, hvis jeg er omfattet af forskerordningen?

Som medarbejder omfattet af forskerordningen kan du også benytte grænsegænger reglerne ved opgørelse af anden almindelig indkomst. Det giver mulighed for at fradrage eksempelvis udenlandske renteudgifter og underholdsbidrag, hvis der er almindelig indkomst at modregne i. For at være omfattet af grænsegænger ordningen kræves det dog, at mindst 75 procent af din samlede indkomst er erhvervet i Danmark.

Hvad sker der, hvis man mister retten til forskerordningen?

Hvis retten til forskerordningen bortfalder, bliver hele lønnen fremadrettet beskattet efter de almindelige danske regler, hvilket ofte betyder en væsentligt højere skatteprocent.  

Hvis man fortsætter med at blive beskattet under forskerordningen uden at have ret til det, kan Skattestyrelsen genoptage tidligere indkomstår og tilbagekræve skatten med tillæg af renter.

Hvordan påvirker tidligere perioder under forskerskatteordningen 10-årsreglen?

Hvis en medarbejder tidligere har været omfattet af forskerskatteordningen i Danmark, tæller denne periode ikke med i vurderingen af, om 10-årsreglen er opfyldt. Det betyder, at man kan benytte ordningen igen, selvom man tidligere har haft en periode under forskerskatteordningen.  

Kan tidligere ophold som gæsteforsker eller gæsteforelæser forhindre mig i at bruge forskerskatteordningen?

Hvis du har opholdt dig i Danmark i under 12 måneder inden for de seneste 10 år, kan du stadig blive omfattet af forskerordningen, selvom du tidligere har arbejdet som godkendt gæsteforsker eller gæsteforelæser.

‍

Ansvarsfraskrivelse

Da ovenstående alene er vejledende påtager vi os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af ovenstående uden forudgående individuel rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for fejl og mangler.

‍