Revisors erstatningsansvar ved skattemæssig rådgivning

Østre Landsret har ved dom af 29. juni 2001 fundet en revisor erstatnings­ansvarlig over for en klient ved ikke at have rådgivet klienten om muligheden for at anvende lov om skattefri virksomhedsomdannelse, da klienten ønskede at overgå fra et personligt firma til selskabsform.

Påstande

Der blev under sagen nedlagt følgende påstande:

  1. Der blev nedlagt påstand om, at revisor var erstatningsansvarlig, da han havde undladt at rådgive sin klient om muligheden for at anvende lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
  2. Derudover blev der nedlagt påstand om, at revisor var erstatnings­ansvarlig, da revisor havde undladt at redegøre for en model, hvor der forud for selskabsstiftelsen optages et banklån som efterfølgende indgår i virksomhedsomdannelsen. Låneprovenuet skulle imidlertid forblive i privat eje. Denne model ville ifølge klientens nye revisor være den optimale løsning.

Rettens konklusion

Ad 1: Manglende rådgivning om skattefri virksomhedsomdannelse

Da den oprindeligt gennemførte overdragelse til handelsværdien ikke førte til likviditetsmæssige forbedringer for klienten, fandt Østre Landsret, at revisor var erstatningsansvarlig for den likviditetsmæssige gevinst, klienten kunne have opnået ved en skattefri virksomhedsomdannelse.

I sagen blev det dog ikke godtgjort, at klienten havde lidt et tab, da klientens nye revisor med skattemyndighedernes accept gennemførte en skattefri virksomhedsomdannelse med tilbagevirkende kraft. Revisor blev dog anset for erstatningsansvarlig for de udgifter, klienten havde været nødt til at afholde til revisor og advokat for at opnå ændringen.

Ad 2: Manglende rådgivning om lånemodellen

På baggrund af Foreningen af Registrerede Revisorers Responsumudvalgs betegnelse af den skitserede lånemodel som "spekulativ udnyttelse af reglerne", fandt Østre Landsret det ikke ansvarspådragende, at revisor havde undladt at redegøre for denne model over for klienten.

Vores vurdering

Det er stadfæstet, at revisorer og andre rådgivere skal rådgive deres klienter om de optimale skattemæssige muligheder.

Til gengæld har Østre Landsret stadfæstet, at kun løsninger, der med sikkerhed kan gennemføres inden for lovens rammer, skal indgå i revisors pligtige rådgivning.

Det kan være svært at vurdere, hvilke løsningsmodeller der vil blive anset for omfattet af revisorens rådgivningsansvar. Østre Landsret har i denne dom lagt stor vægt på udtalelser fra FRR´s Responsumudvalg. Det samme ville gøre sig gældende, hvis der forelå en udtalelse fra FSR´s Responsumudvalg.