Fradragsret for selvstændigt erhvervs­drivendes sundhedsudgifter

Folketinget har ved lov nr. 1061 af 17. december 2002 indført fradragsret i den personlige indkomst for selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til egne og en eventuel medarbejdende ægtefælles sundhedsbehandlinger. Bestemmelsen er indsat i ligningslovens § 30 A. Ved lov nr. 389 af 6. juni fik medarbejdere skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter, jf. ligningslovens § 30.

Generelle betingelser

For at få fradrag for sundhedsudgifter skal den selvstændige opfylde følgende betingelser:

  • Den selvstændige skal deltage i virksomhedens drift med en personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang.
  • Eventuelle medarbejdere i virksomheden skal som led i virksomhedernes generelle personalepolitik - senest samtidig med etableringen af ordningen for den selvstændigt erhvervsdrivende - tilbydes en tilsvarende ordning med skattefrihed for arbejdsgiver­betalte sundhedsudgifter.
  • Hvis den selvstændige har flere virksomheder, skal alle ansatte i samtlige virksomheder tilbydes en tilsvarende ordning.
  • Hvis der er fastsat generelle anciennitetskrav for de ansatte, skal den selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle opfylde et tilsvarende anciennitetskrav.

Hvilke udgifter

Følgende udgifter er omfattet af den nye lov:

  • Lægefagligt begrundet behandling ved sygdom eller ulykke efter lægehenvisning
  • Sygdomsforebyggende behandling efter lægehenvisning
  • Psykologbehandling efter skriftlig erklæring fra en autoriseret psykolog
  • Behandling hos kiropraktor efter skriftlig erklæring fra en autoriseret kiropraktor
  • Behandling mod misburg af alkohol eller medicin efter lægeerklæring
  • Kosmetiske behandlinger kun som følge af sygdom eller ulykke
  • Tandlægebehandlinger hvis der undtagelsesvis foreligger lægehenvisning

Andre ændringer

Der er sket nogle mindre justeringer af reglerne om skattefrihed for arbejds­giverbetalte sundhedsudgifter. Det var således en betingelse for skattefri­hed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, at samtlige medarbejdere var omfattet af ordningen. Loven tog ikke højde for, at forsikringsselskaberne kunne nægte at medtage enkelte medarbejdere under en forsikringsordning på grund af helbredsmæssige forhold. Der er derfor indført en ændring, således at forsikringen ikke skal omfatte alle medarbejdere, men blot tilbydes alle medarbejdere.

Endelig er perioden, hvori en medarbej­der skattefrit kan modtage medicin efter en behandling, blevet begrænset til 6 måneder fra 1. behandlingsdag. Udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik m.v. er undtaget.

Ikrafttræden

Loven har virkning fra 1. januar 2003. Ændringen af de hidtil gældende regler om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter har dog virkning fra 1. januar 2002.

Vores vurdering

Loven råder bod på den tidligere forskelsbehandling mellem dem, der vælger at drive virksomhed i personligt regi, og dem der stifter et selskab.