Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter

Folketinget vedtog den 17. maj 2002 en lov, der under visse forudsætninger gør arbejdsgiverebetalte sundhedsudgifter skattefri for medarbejderen.

Forudsætningen for skattefrihed er, at der skal være tale om:

  • Lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom og ulykke, herunder behandling for psykiske lidelser og psykologbehandling
  • Sygdomsforebyggende behandling
  • Behandling hos en kiropraktor, psykolog eller psykiater
  • Behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler

Skattefriheden omfatter både forsikringer betalt af arbejdsgiver og arbejdsgivers direkte betaling for behandlingen.

Betingelser for skattefrihed:

  • Behandlingen efter pkt. 1 og 2 skal ske efter lægehenvisning.
  • For behandling hos en kiropraktor eller psykolog, jf. pkt. 3, skal der foreligge en skriftlig erklæring fra en dansk kiropraktor eller dansk psykolog, der har autorisation. Ved behandling i udlandet kræves tilsvarende uddannelse.
  • For så vidt angår behandling mod alkoholmisbrug m.v., jf. pkt. 4,
  • skal der foreligge en lægeerklæring.
  • Udgifterne skal afholdes som led i arbejdsgivers generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere
  • Der kan ske begrænsninger ud fra generelle kriterier, for eksempel anciennitet og antal arbejdstimer.

Der er ikke sket ændringer af den hidtil gældende praksis, hvorefter forebyggende behandlinger af arbejdsrelaterede skader er skattefri.

Ikrafttræden

Loven har virkning for udgifter, der afholdes i indkomståret 2002 og senere. For så vidt angår alkoholafvænning, har bestemmelsen om, at der kan indføres begrænsninger ud fra generelle kriterier om anciennitet og arbejdstimer, først virkning fra 1. juni 2002.

Vores vurdering

Loven må antages at få en mere begrænset anvendelse end det oprindelige lovforslag lagde op til. I det oprindelige lovforslag ville regeringen åbne op for, at virksomheden selv kunne afgøre, hvilke medarbejdere der skulle have tilbuddet om arbejdsgiverbetalt behandling. Det ville således være muligt for virksomheden kun at tilbyde behandlingen til nøglemedarbejdere, som virksomheden ikke havde råd til at undvære på grund af et længerevarende sygdomsforløb. Den vedtagne lov indeholder ikke denne fleksibilitet. Der kan som nævnt ovenfor kun ske begrænsninger efter anciennitet og antal arbejdstimer.