- Nyhedsbrev 2023
- Nyhedsbrev 2022
- Nyhedsbrev 2021
- Nyhedsbrev 2020
- Nyhedsbrev 2019
- Nyhedsbrev 2018
- Nyhedsbrev 2017
- Nyhedsbrev 2016
- Nyhedsbrev 2015
- Nyhedsbrev 2014
- Nyhedsbrev 2013
- Nyhedsbrev 2011
- Nyhedsbrev 2010
- Nyhedsbrev 2009
- Nyhedsbrev 2008
- Nyhedsbrev 2007
- Nyhedsbrev 2006
- Nyhedsbrev 2005
- Nyhedsbrev 2004
- Nyhedsbrev 2003
-
Nyhedsbrev 2002
- SkatteFacit 99 2002
- SkatteFacit 98 2002
- SkatteFacit 97 2002
- SkatteFacit 96 2002
- SkatteFacit 95 2002
- SkatteFacit 94 2002
- SkatteFacit 93 2002
- SkatteFacit 92 2002
- SkatteFacit 91 2002
- SkatteFacit 90 2002
- SkatteFacit 89 2002
- SkatteFacit 88 2002
- SkatteFacit 87 2002
- SkatteFacit 86 2002
- SkatteFacit 85 2002
- SkatteFacit 84 2002
- SkatteFacit 83 2002
- SkatteFacit 82 2002
- SkatteFacit 108 2002
- SkatteFacit 107 2002
- Nyhedsbrev 2001
- Nyhedsbrev 2000
- Nyhedsbrev 1999
Særlig arbejdsbeklædning - merudgifter for elinstallatør - Vestre Landsrets dom af d. 22.10.01
En selvstændig elinstallatør havde for indkomståret 1997 fratrukket udgifter til arbejdsbeklædning for sig selv og sine ansatte. De lokale skattemyndigheder fandt alene, at der kunne godkendes fradrag for arbejdsbeklædning til installatørens ansatte.
Sagen blev påklaget til skatteankenævnet, som fastholdt skattemyndighedernes afgørelse, hvorefter kendelsen blev indbragt for Landsskatteretten. Her gjorde klagers repræsentant bl.a. følgende påstande gældende:
- Udgiften til arbejdsbeklædningen var nødvendig af hensyn til den enkeltes arbejdssikkerhed, og tøjet var indrettet så det opfyldte de betydelige krav der stilles til arbejdsgiver.
- Der var påsyet reflekser og broderet firmanavne på tøjet, og dette repræsenterede en ekstra udgift i forhold til normal beklædning.
- Arbejdstøjet var udviklet specielt til elektrikere, så de kunne medbringe deres nødvendige værktøj i specialsyede lommer.
- Fradrag for arbejdstøj til klagerens ansatte var blevet godkendt.
To retsmedlemmer fandt at der ikke kunne godkendes fradrag for arbejdstøj, da de ikke fandt, at klagerens udgifter oversteg normale beklædningsudgifter. Et retsmedlem fandt, at der godt kunne godkendes fradrag, idet udgiften til arbejdstøjet oversteg udgiften til normalt tøj.
Sagen blev herefter påklaget til Vestre Landsret, som afsagde dom til klagers fordel, idet Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle vedrørende klagers påstand om fradrag for eget arbejdstøj.
Vores vurdering
Der har de seneste år fra skattemyndighedernes side hersket stor usikkerhed om, hvilke udgifter til arbejdstøj der er fradragsberettigede. Vi har endnu engang fået en afgørelse på området, hvor Skatteministeriet tager bekræftende til genmæle og anerkender fradrag for arbejdstøj. Denne dom er endnu et eksempel på den usikkerhed, der har kendetegnet praksis på området.
Dommen viser endnu engang, at når der er tale om specielt arbejdstøj, kan skattemyndighederne ikke nægte fradrag med den begrundelse, at udgiften opvejes af en tilsvarende besparelse i den almindelige beklædning.
Vi mener, at man kan opstille nogle ganske få og enkle kriterier, for hvilke krav der stilles til fradrag for arbejdstøj:
- Arbejdstøjet skal være så specielt, at det er uegnet til privat brug.
- Der skal være tale om en merudgift, i forhold til normale beklædningsudgifter.
- Arbejdstøjet skal have en naturlig tilknytning til indkomsterhvervelsen.