Udgifter til bistand i skattesager

Hvis revisor yder rådgivning i forbindelse med skatteregnskabet, har

virksomheden fradrag for revisorudgifterne. Der er derimod ikke fradragsret for rådgivning i forbindelse med skattesager. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvornår den skattemæssige bistand har forbindelse til en skattesag, og hvornår der er tale om almindelig regnskabsmæssig og skattemæssig assistance eller rådgivning.

Der forventes fremover et stigende antal sager fra skattemyndighederne på dette område.

Baggrund

Efter skattestyrelsesloven § 3A, ydes der godtgørelse for udgifter i forbindelse med skattesager både ved domstolene, Landsskatteretten og skatteankenævnet og ved told- og skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen og Ligningsrådet, når sidstnævnte optræder som klageinstanser.

Der er ikke samtidig fradragsret for rådgivning i skattesager, jf. ligningsloven §7Q, stk. 3.

Der vil således kunne være udgifter til bistand i skattesager, hvortil der ikke ydes omkostningsgodtgørelse, og som heller ikke er fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen.

Landsskatteretten (TfS 2001,600) har for nylig nægtet fradrag for revisorudgifter i en sag, hvor revisor påstod fradragsret for revisorudgifter, der vedrørte bistand, indtil den kommunale skatteforvaltning havde truffet afgørelse.

Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, om der er tale om skatte- eller regnskabsmæssig assistance eller en begyndende skattesag, og hvordan revisor som rådgiver bør forholde sig for at minimere klientens omkostninger.

Hvornår begynder sagen

Følgende kriterier kan efter vores opfattelse opstilles for, hvornår en skattesag er begyndt:

  • Indsigelse mod en agterskrivelse, selv om ligningsmyndighederne frafalder den påtænkte forhøjelse.
  • I mindre og ikke komplicerede sager vil agterskrivelsen fra skattemyndighederne ofte være afgørende.
  • I større og mere komplicerede sager vil udgifter til korrespondance og møder med ligningsmyndighederne om selvangivelsen - forud for agterskrivelsen - også anses for at vedrøre en skattesag.
  • Afklarende korrespondance eller mangler ved det indsendte skatte­regnskab, hvis arbejdet er udført efter anmodning fra skattemyndig­hederne længe efter selvangivelsesfristen.

Der vil derimod ikke være tale om en skattesag i følgende tilfælde:

  • Bistand til skatteyder inden der er foretaget en skatteansættelse.
  • Indsendelse af dokumentation for selvangivelsen.
  • Afklarende korrespondance eller mangler ved det indsendte skatte­regnskab, hvis revisor har udført arbejdet umiddelbart efter udløbet af selvangivelsesfristen, eller hvis revisor på vegne af den skattepligtige efterfølgende indgiver en anmodning om ændring af skatteregnskabet.

Der findes ikke entydig praksis, der nærmere definerer, hvornår der er tale om en skattesag.

Vores konklusion

Det er betænkeligt, at de kommunale ligningsmyndigheder kan påføre skatteyder omkostninger, for hvilke der hverken er fradragsret eller omkostningsgodtgørelse. Især hvis ligningsmyndighedernes påtænkte forhøjelse senere viser sig at være grundløs. Der kan påløbe mange omkostninger i en sag i forbindelse med indsigelser mod en påtænkt forhøjelse.

Rådgiver bør derfor overveje mulighederne for at opnå enighed med de kommunale skattemyndigheder.

  • Er det muligt at opnå en tilfredsstillende forhandlingsløsning med ligningsmyndighederne, bør sagen ofte løses sammen med ligningsmyndighederne, selv om der ikke er fradragsret for omkostningerne herved.
  • Er der derimod ikke gode muligheder for at opnå enighed med ligningsmyndighederne, bør man overveje at vente med en ressource­krævende korrespondance, indtil ligningsmyndighederne har truffet en afgørelse, og skatteansættelsen er påklaget til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, hvor klienten kan få omkostningsgodtgørelse.

Under alle omstændigheder bør rådgiver sikre sig behørig dokumentation for den del af bistanden, der er ydet forud for skattesagen, idet der ellers er risiko for, at ligningsmyndighederne vil anse hele udgiften for at vedrøre skattesagen.