Beskatningen af hovedaktionærer og direktører m.fl., med fri bolig, sommerhus eller lystbåd tilrådighed

Vi har kort resumeret de væsentligste forhold, der indgår i det lovforslag, som p.t. er sendt i høring.

Vigtigt: Der skal fremover sondres mellem beskatning i ansættelsesforhold og udbyttebeskatning.


Beskatning i ansættelsesforhold

Personkredsen i de foreslåede regler er:

  • En ansat, der er direktør, eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning.

En ansat hovedaktionær vil således være omfattet.

En hovedaktionær, der ikke er ansat i selskabet, vil derimod ikke være omfattet af disse regler. For disse henvises til nedenstående regler om udbyttebeskatning.

1. Helårsbolig

Formålet med de forslåede regler er, at værdifastsættelsen tager udgangs­punkt i de omkostninger, som ville være, hvis modtageren selv skulle eje den pågældende bolig. Der indføres derfor et skematisk beregnings­grundlag.

Den skattepligtige værdi fastsættes til:

6% af den del af beregningsgrundlaget, der ligger under progressions­grænsen i ejendomsværdiskatteloven (kr. 2.650.000 i år 2000)

og

8% af den del der overstiger progressionsgrænsen.

Beregningsgrundlaget er det største af følgende beløb:

a) Ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret

eller

b) Anskaffelsessummen opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden 1. januar i anskaffelsesåret.

For ejendomme, der er anskaffet inden 19. maj 1993, og hvor der vælges en indgangsværdi pr. 1. januar 1993 efter 1. eller 2. pkt., tillægges kun forbedringer foretaget efter 19. maj 1993.

Se nedenfor under afsnit 3 om forholdet til ejendomsavance-beskatnings­loven.

Værdi til beskatning

Det beløb, der beskattes er således:

beregningsgrundlaget x ovennævnte procentsatser med tillæg af ejendomsskatter afholdt af arbejdsgiveren,

medens eventuel egenbetaling for råderetten fragår.

Ved blandede ejendomme er det kun den del af ejendommen, der tjener til bolig for den ansatte, der indgår i beregningsgrundlaget.

Eksempel

Eksempel 1

Eksempel 2

Eksempel 3

kr.

kr.

kr.
Beregningsgrundlag

3.000.000

5.000.000

10.000.000

Skematisk beregnet værdi af fri bolig (1)

187.000

347.000

747.000

Ejendomsskat afholdt af arbejdsgiver

20.000

40.000

80.000

Ialt til beskatning som værdi af fri bolig

207.000

387.000

827.000
1) 6% af beregningsgrundlaget op til 2,65 mio.kr. og 8% af resten


Hvis arbejdsgiveren herudover afholder udgifter til f.eks. varme, renovation, rengøring eller gartner, skal disse ligeledes beskattes særskilt.

Sommerbolig

Formodningsreglen

Der foreslås indført en formodningsregel, hvorefter den ansatte hoved­aktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der har rådighed over en af selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset hele året.

Hvis flere ansatte hovedaktionærer m.fl. har rådighed over sommerboligen, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt.

Der gives nedslag i beskatningen i det omfang ikke nærtstående råder over huset.

Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Sted­barns og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Der gives nedslag for egenbetaling.

Personalesommerhuse

Hvis der er tale om et sommerhus, der er udlejet til andre ansatte i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i ugerne 22-24, gælder ovennævnte formodningsregel ikke.

Det er de gældende procentregler i ligningslovens § 16, stk. 5, der fortsat finder anvendelse, det vil sige ½% af ejendomsværdien pr. uge i ugerne 22-34 og ¼% i de øvrige uger.

Lystbåde

Der foreslås indført tilsvarende regler som vedrørende sommerhuse.

Der foreslås indført en tilsvarende formodningsregel, der ikke finder anvendelse, hvis der er tale om personalelystbåde, dvs. en båd der stilles til rådighed for andre ansatte i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i ugerne 22-34.

Der gives nedslag i beskatningen, hvis andre end nærtstående benytter båden.

Den skattepligtige værdi nedsættes med egenbetaling.

Det er de gældende procentregler i ligningslovens § 16, stk. 6, der fortsat finder anvendelse, dvs. 2% af bådens anskaffelsessum pr. uge.

Arbejdsmarkedsbidrag

Bidragsgrundlaget for ansatte hovedaktionærer m.fl. udvides til også at omfatte den skattepligtige værdi af fri bolig, sommerhus og lystbåd.

Den skattepligtige værdi af rådigheden over sommerbolig og lystbåd indgår dog ikke i bidragsgrundlaget, hvis der er tale om et personalesommerhus eller en personalelystbåd, jf. herom ovenfor.

2. Udbyttebeskatning

Hvis der tildeles hovedaktionærer udbytte i form af, at der stilles en sommerbolig, en lystbolig eller en helårsbolig til rådighed, skal samme værdiansættelsesprincipper finde anvendelse som for hovedaktionærer m.fl., der modtager disse goder i ansættelsesforhold, jf. ovenfor i afsnit 1. Dette udbytte beskattes som personlig indkomst.

Reglen gælder også for hovedaktionærer, der ikke er ansat i selskabet.

Der skal ligeledes betales arbejdsmarkedsbidrag heraf.

Den skattepligtige værdi af rådigheden over sommerbolig og lystbåd indgår dog ikke i bidragsgrundlaget, hvis der er tale om et personalesommerhus eller personalelystbåd, jf. herom ovenfor.

Hvis forslaget vedtages, forudser SkatteInform store problemer med skattemyndighederne rundt omkring i kommunerne om, hvornår den fri bolig kan anses for at være en del af ansættelsesaftalen, og hvornår den må anses for udbytte.

I lovforslaget henvises til Højesteretsdom af 24. marts 1988, hvor Højesteret anså værdi af fri bolig for udbytte, da skatteyderens løn blev beregnet på en helt anden måde og fastsat til et beløb af en anden størrelsesorden end lønnen for tilsvarende medarbejdere ansat i det offentlige.

3. Forholdet til senere ejendomsavance for ejendomme erhvervet før 19. maj 1993.

Ved ejendomme, der er eller har været omfattet af det skematiske beregningsgrundlag ovenfor, skal der ved en senere afståelse af ejendommen anvendes den anskaffelsessum, som anvendes eller har været anvendt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for beskatning af fri bolig.

For så vidt angår ejendomme erhvervet før 19.maj 1993 foreslås det, at selskabet skal foretage et valg med hensyn til, hvilken anskaffelsessum det ønsker at anvende i forhold til beskatningen af den ansatte hovedaktionær m.fl.

Der er her valgmulighed mellem 4 indgangsværdier. Dette valg er bindende, både i forhold til beskatningen af den ansatte hovedaktionær m.fl., men også i forhold til en senere ejendomsavance. Det vil sig at selskabet nu skal tage stilling til, hvordan det i sin tid vil opgøre en ejendomsavance. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er det uden betydning, om den valgte indgangsværdi rent faktisk anvendes som beregningsgrundlag ved beskatningen, blot den indgår som sammen­ligningsgrundlag, hvilket altid er tilfældet, når ejendommen er erhvervet før 19. maj 1993.

Skatteinform mener, at det ville have været mere hensigtsmæssigt at fastsætte beregnings­grundlaget til ejendomsvurderingen pr,. 1. januar i indkomståret. Det forekommer urimeligt at tvinge selskabet til at foretage et valg m.h.t. indgangsværdier efter ejendomsavancebeskatningsloven på et tidspunkt, hvor en afståelse af ejendommen ikke er aktuel. Det forekommer endnu mere urimeligt, hvis sammenligningen med 1. januar vurderingen fører til, at sidstnævnte værdi skal anvendes.

Selskabet kommer i en interessekonflikt mellem hensynet til den lavest mulige beskatning af hovedaktionæren m.fl. og hensynet til at vælge den højest mulige anskaffelsessum for at minimere ejendomsavancen.