Status på medarbejder pc-ordninger

Pc-ordninger for medarbejdere har den seneste tid endnu engang været genstand for debat i medierne efter, at Ligningsrådet har afgivet en række bindende forhåndsbeskeder om emnet.

Det er SkatteInforms opfattelse, at der reelt ikke er tale om nogen ny retning i udviklingen af praksis omkring medarbejder pc-ordninger. Det er derimod blot med de senest offentliggjorte bindende forhåndsbeskeder blevet præciseret, at hvis virksomheden ikke påtager sig nogen form for omkostninger eller risiko, kan virksomheden ikke anses for at have stillet pc til rådighed for medarbejderne, jf. nærmere om de seneste afgørelser nedenfor.

Det er endvidere fortsat således, at en fri tele-/ISDN-forbindelse er skattepligtig efter reglerne om beskatning af fri telefon i Ligningslovens § 16, stk. 1. Skatteministeren har dog bebudet, at: "et hurtigtarbejdende, tværministerielt udvalg" skal vurdere reglerne om beskatning af fri telefon og disse reglers sammenhæng med intentionerne om at fremme kendskabet til og brugen pc og IT-værktøjer.

De seneste offentliggjorte afgørelser

I den senest offentliggjorte bindende forhåndsbesked, gengivet i TfS 1999.809, fik et selskab at vide, at den påtænkte pc-ordning ville få skattemæssige konsekvenser for medarbejderne, hvis den blev gennemført.

Selskabet ville lade samtlige omkostninger ved leasing, forsikring m.v. af pc'erne dække af medarbejderne. Derudover ville den enkelte medarbejder have pligt til at overtage pc'en ved eventuel fratræden. Alene hvis selskabet opsagde medarbejderen, ville denne have ret til at levere pc'en tilbage til selskabet.

Ligningsrådet udtalte følgende om ordningen:

"Det forhold, at selskabet reelt ingen udgifter har ved pc-ordningen kombineret med, at den enkelte medarbejder ved frivillig fratræden fra selskabet har en pligt til at købe pc'en eller at overføre pc'en til en ny arbejdsgiver, bevirker efter Ligningsrådets opfattelse, at selskabet udelukkende fungerer som et administrationsled mellem medarbejderen og leasingfirmaet."

Denne afgørelse må sammenholdes med en bindende forhåndsbesked offentliggjort i TfS 1999.786, hvor en kommune fik godkendt ordningen, selvom stort set alle udgifter blev afholdt af modtagerne af pc'erne gennem lønnedgang. Den væsentligste forskel på ordningerne var således, at medarbejderne i dette tilfælde ikke var forpligtede til at købe pc'en ved fratræden.

Sammenholdes disse to afgørelser med tidligere forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet i TfS 1998.681, 1999.307 og 1999.323 fremstår der efter vor opfattelse fortsat en fleksibel praksis omkring opbygningen af konkrete pc-ordninger. Begrænsningerne handler således om, at virksomheden fortsat skal stå som ejer af pc'erne og dermed skal påtage sig en vis økonomisk risiko i form af at medarbejderen eventuelt ikke ønsker at overtage pc'en i forbindelse fratræden og derved, at medarbejderen ikke krone for krone pålægges virksomhedens udgifter til erhvervelse m.v. af de pågældende maskiner.

Betingelsen om, at en lønnedgang skal være generel og dermed have virkning ved beregning af feriepenge, bidrag til pensionsordninger m.v., er fortsat gældende.

Sidstnævnte betingelse er årsag til, at der i ovennævnte bindende forhåndsbesked i TfS 1999.786 anføres, at tjenestemandsansatte medarbejdere, der alene har tjenestemandspension, ikke vil kunne modtage en hjemme-pc uden skattemæssige konsekvenser. En lønnedgang vil nemlig ikke påvirke tjenestemandspensionen, idet denne fastsættes på baggrund af medarbejderens skalamæssige indplacering og anciennitet, og ikke på baggrund af den løbende lønudbetaling. Som nævnt i dagbladene rammes bl.a. en mængde folkeskolelærer af denne begrænsende regel.