Beskatning af fikseret lejeindtægt

Vestre Landsret fastslog ved dom af 25. september 2001, at der ikke er hjemmel til at beskatte udlejer af en fiktiv lejeindtægt. Skatteministeriet fandt, at dommen på grund af sine præmisser skabte usikkerhed om retstilstanden og ankede dommen til Højesteret. Højesteret afsagde dom i sagen den 29. oktober 2002.

Højesterets dom af 29. oktober 2002

To søstre ejede i fællesskab en lejlighed. Lejligheden var udlejet til den ene søsters datter for 3.200 kr. om måneden. Markedslejen var 4.500 kr.

Skatteforvaltningen og Landsskatteretten ville beskatte søsteren af hendes andel af forskellen mellem markedslejen og den faktisk betalte leje på 3.200 kr. eller 7.800 kr. om året. Som hjemmel blev der henvist til Statsskatte­lovens § 4, stk. 1, litra b.

Vestre Landsret mente ikke, at der i den konkrete sag var hjemmel til at beskatte søsteren af en fiktiv lejeindtægt. Som begrundelse henviste retten blandt andet til Højesterets dom refereret i TfS 1998,584 om rentefiksering.

Højesteret fandt, at der er hjemmel til at beskatte søsteren af en fiktiv lejeindtægt i medfør af Statsskattelovens § 4 stk. 1, litra b.

Vores vurdering

Det har fra flere sider været hævdet, at Højesterets dom om rentefiksering kunne finde analog anvendelse på andre tilfælde af indkomstfiksering.

Højesteret har nu slået fast, at dette i hvert fald ikke er tilfældet for så vidt angår fiksering af husleje.

Dommen kan imidlertid ikke tages som udtryk for, at der er hjemmel til indkomstfiksering på alle andre områder end ved rentefri lån. Højesteret mente imidlertid, at der i statsskattelovens § 4, litra b var særskilt hjemmel til at fastsætte huslejen skønsmæssigt.

På andre områder, hvor en indkomstfiksering ikke er særskilt reguleret, er der kun hjemmel til at foretage en indkomstfiksering, hvis der foreligger en omgåelse af skattelovgivningen.

I koncernforhold og hovedaktionærforhold er der indført hjemmel i ligningslovens § 2 til at korrigere priser ved økonomiske transaktioner.