Erhverv

Mange selvstændige får skat tilbage, som følge af at kapitalafkastsatsen har været fastsat for højt i 10 år

Oversigt

Kapitalafkastsatsen er beregnet på et forkert grundlag

Fra år 2000-2010 er kapitalafkastsatsen blevet beregnet på et forkert grundlag og er derved fastsat for højt.

Dette kan have betydning for skattepligtige, der anvender virksomhedsskatteordningen. Hvis der er foretaget rentekorrektion, kan den for høje sats betyde, at man har betalt for meget skat og arbejdsmarkedsbidrag.

SKAT foretager kun ændringer i de tilfælde hvor det er til fordel for den skattepligtige. SKAT ændrer derfor ikke årsopgørelserne i de tilfælde, hvor den skattepligtige har betalt for lidt i skat.

1. SKAT retter selv fejlen

I langt de fleste tilfælde vil SKAT på eget initiativ ændre skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2010, da SKAT allerede har de oplysninger, de skal bruge for at rette fejlen.

Hvis SKAT har ændret din årsopgørelse/årsopgørelser vil du modtage den/de nye i marts 2012. Pengene vil blive sat ind på din NemKonto.

2. Ændring på eget initiativ

Hvis du ikke har modtaget nye årsopgørelser ved udgangen af marts 2012, skal du selv sende en anmodning sammen med dokumentation, der viser, at du har betalt for meget i skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Dette kan eksempelvis gøre sig gældende i tilfælde, hvor:

  • Tvangshævning af kapitalafkastet som følge af, at der indgår finansielle aktiver i kapitalafkastgrundlaget.
  • Værdiansættelse af goodwill efter TSS-cirkulære nr. 2000-10 forudsat, at værdiansættelsen af goodwill afviger fra markedsprisen.
  • Den skattepligtige er afgået ved døden, og dødsboet er afsluttet, men afdøde ville have været berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis afdøde havde været i live. For at SKAT kan tilbagebetale beløb, er det en forudsætning, at skifteretten har genoptaget dødsboet på arvingernes begæring.
  • Det beregnede kapitalafkast har været til ugunst for den skattepligtige, f.eks. hvis kapitalafkastet indgår i skatteberegningen for en ægtefælle, der betaler topskat.
  • Eventuelle andre tilfælde.

Fristen for at anmode om genoptagelse skal for indkomstårene 2000-2008 udløber den 1. oktober 2012.

For indkomstårene 2009 og 2010 gælder de sædvanlige genoptagelsesfrister henholdsvis den

1. maj 2013 og den 1. maj 2014. Anmodningen skal enten indgives til SKAT, Fabriksvej 13, 7600 Struer eller sendes pr. mail via kontaktformularen i den skattepligtiges elektroniske skattemappe på SKATs hjemmeside.

3. Erstatning for udgifter til sagkyndig bistand

Hvis den skattepligtige, har anmodet om genoptagelse på eget initiativ kan denne få sine udgifter til sagkyndig bistand dækket. Man skal dog kunne fremlægge dokumentation for udgifterne.

Hvis SKAT har genoptaget ansættelsens, er det ikke muligt at få dækket eventuelle udgifter.

4. Rentegodtgørelse

Det tilbagebetalte tilgodehavende, bliver forrentet fra og med den 1. oktober i året efter det år, der er blevet genoptaget. Hvis ansættelsen f.eks. bliver genoptaget for år 2000, vil beløbet blive forrentet fra og med den 1. oktober 2001. Rentesatsen er på enten 0,5 % eller 0,6 % pr. måned for hele perioden frem til nu. Renterne er skattefrie.

5. Kontakt SkatteInform

Vi giver kvalificerede svar på dine skattespørgsmål. Hvis I er interesserede i assistance med opgørelse af den skattepligtige indkomst, står vi gerne til rådighed mod honorar efter nærmere aftale.

Ring til os på telefon 33 32 10 10

Send en e-mail på info@skatteinform.dk

eller besøg os på www.skatteinform.dk

SkatteInform Statsautoriserede revisorer

Vester Voldgade 9, 2. th.

1552 København V

Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning. Ligeledes påtager vi os intet ansvar for eventuelle fejl og mangler.

Kontakt os

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.