Selskabers aktier kan blive skattepligtige

 

Ejer dit selskab aktier, bør du allerede nu være opmærksom på de nye regler som følge af Skattereformen. Indkomst fra aktier kan i visse tilfælde risikere at gå fra at være skattefri til at blive skattepligtig- det vil sige dobbeltbeskatning. Dette fordi skattepligten ikke længere er afhængig af en ejertid på over eller under 3 år, men derimod af hvilken grad af ejerskab et selskab har over aktien.

 

Denne udgave af aktuel Skat vil gennemgå områder, hvor der er sket en markant ændring, og samtidig komme med eventuelle optimeringsforslag. Nedenstående 4 punkter oplister, til hvem denne gennemgang henvender sig til:

 

• Selskaber, som direkte ejer unoterede aktier med ejerandele under 10 %
• Selskaber, som ejer børsnoterede aktier
• Aktionærer, som indirekte ejer aktier med ejerandele under 10 %
• Aktionærer, som risikerer at ejerandele direkte eller indirekte kommer under 10 % på længere sigt

 

1. Opdeling af aktietyper

 

Fra og med indkomståret 2010 vil nedenstående opdeling af aktier* gælde:

 

 

Datterselskabsaktier	Der ejes minimum 10 % af selskabskapitalen ved direkte ejerskab. Tegningsretter og konvertible obligationer er ikke med i opgørelsen af de 10 %.	SKATTEFRIHED
Koncernselskabsaktier	Selskaber, der indgår i sambeskatning, eller opfylder betingelserne for international sambeskatning. Omfatter ikke konvertible obligationer.	SKATTEFRIHED
Porteføljeaktier	Alle andre aktier end de 2 ovenstående – ejerskab på under 10 % af selskabskapitalen	SKATTEPLIGT

 

*Reglerne gælder blandt andet også for handel med anparter i anpartsselskaber.

 

Som det ses af ovenstående oversigt, er der indført en lempeligere beskatning på datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og egne aktier, da det ikke længere er af betydning for skattefriheden, om aktierne har været ejet i over 3 år. Endvidere er det heller ikke længere en betingelse, at koncernselskabsaktier skal have været ejet i minimum et år, før udbytte kan udbetales skattefrit. Således vil det fremover være sådan, at udbytter og eventuelle aktieavancer vil være skattefrie ved salg. Derfor vil eventuelle aktietab heller ikke være fradragsberettigede.

 

Disse regler træder i kraft fra indkomståret 2010. Der er dog indsat en overgangsordning, der skal styre, hvor stor en del af et eventuelt urealiseret tab for perioden før reglernes ikrafttrædelse, der kan fremføres til modregning i senere gevinster.

 

Nedenstående gennemgang vil ikke særskilt omhandle investeringsselskaber som er omfattet af § 19 i aktieavancebeskatningsloven.

 

 

2. Strammere regler for porteføljeaktier

 

Indkomst fra porteføljeaktier, som defineret ovenfor i skemaet, vil fremover være skattepligtig uanset ejertid. Der er således tale om en stramning, da det ikke længere er muligt, at have skattefrie indtægter fra denne type aktier. Til gengæld er der dog også fradragsret for eventuelle tab, der måtte opstå ved salg af aktierne. Endvidere er reglen om, at der kun skal indtægtsføres 66 % af udbyttet til danske selskaber ligeledes ophørt.

For porteføljeaktier sker der endvidere den ændring, at der fra indkomståret 2010 indføres obligatorisk lagerbeskatning for alle porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Dette vil stort set omfatte alle børsnoterede aktier. For aktier der ikke er optaget på et reguleret marked, unoterede aktier, er der dog mulighed for at vælge at anvende realisationsprincippet. Det er dog et krav, at lagerprincippet ikke tidligere er anvendt.

 

Lagerbeskatning betyder, at der sker beskatning uanset om aktierne er solgt eller ej. Der sker således beskatning af urealiserede aktietab og aktieavancer. Disse opgøres ved kursværdien ultimo fratrukket kursværdien primo.

 

Denne beskatningsform kan være uhensigtsmæssig af hensyn til et selskabs likviditet. Har selskabet efter lagerbeskatningen en urealiseret aktieavance, skal der betales skat af denne. Men da aktien endnu ikke er solgt, og der derved ikke er noget salgsprovenu, må pengene til at betale skatten skaffes ad anden vej, eller aktierne må sælges. Lagerbeskatning synes derfor ikke at være hensigtsmæssig for den overvejende del af selskaberne. Ligeledes kan det ved unoterede aktier være vanskeligt at foretage en korrekt værdiansættelse.

 

Da der skal ske overgang til lagerbeskatning, er det nødvendigt at anvende en primoværdi også kaldet indgangsværdi. Denne værdi vil som udgangspunkt være aktiens handelsværdi pr. 1. januar 2010 uanset om aktierne har været ejet i over eller under 3 år. Der er dog 2 undtagelser til dette.

 

1. Selskaber, der d. 25. maj 2009 ikke har påbegyndt indkomståret 2010 og på dette tidspunkt heller ikke ejer porteføljeaktier.
2. Selskaber, der ikke er stiftet før 25. maj 2009

I disse tilfælde vil det være aktiernes skattemæssige anskaffelsessum, der skal anvendes som indgangsværdi.

 

 

2.1 Nettotabssaldo for porteføljeaktier

 

Mange selskaber har på baggrund af tilstanden på aktiemarkedet store urealiserede tab på deres aktier. Således vil handelsværdien typisk være mindre end anskaffelsessummen. Hvis der til brug for lagerbeskatningen skal anvendes aktiens handelsværdi, vil disse tab som udgangspunkt ”gå tabt”. For at undgå dette, er der indført en såkaldt nettotabssaldo, som giver adgang til blandt andet at fremføre disse urealiserede tab. For at undgå spekulation i at opnå skattefrie gevinster på aktier ejet over 3 år, skal alle gevinster fra disse aktier realiseret i perioden 25. maj 2009 frem til indkomståret 2010 reducere nettotabssaldoen.

 

Nettotabssaldoen skal opgøres, hvis et selskabs samlede anskaffelsessum for aktier er større end handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010. Det skal også bemærkes, at der skal opgøres to nettotabssaldi, hvis realisationsprincippet vælges for de unoterede aktier. Dog vil tab for disse unoterede aktier være kildeartsbegrænset, således at tabet kun kan modregnes i gevinster fra aktier af samme type, altså unoterede. Til trods for at dette kan synes besværligt, skal det nævnes, at der kan være fordele ved at anvende realisationsprincippet. Dette bliver uddybet i afsnit 4 om optimeringsmuligheder.

 

Når nettotabssaldoen skal opgøres, skal følgende summer for aktierne medtages:

 

 

 

Nettotabssaldoen kan udelukkende modregnes i fremtidige gevinster fra porteføljeaktier fra og med indkomståret 2010. Dog skal realiserede fremførbare aktietab fra perioden 2002-2009 anvendes før dette. Nettotabssaldoen skal selvangives ved selvangivelsen for indkomståret 2010.

 

 

3. Eksempler på dobbeltbeskatning i mellemholdingselskaber

 

Ved de nye regler, er der mulighed for, at der kan ske dobbeltbeskatning af indkomst, hvis man i sin koncern benytter sig af såkaldte mellemholdingselskaber. Dette kan illustreres via nedenstående skema. Samtidig med, at der indtræder beskatning af aktieindkomst fra porteføljeaktier, ophæves nedslaget på 34 % af selskabers udbytte ligeledes.

 

 

	Investering i porteføljeaktier via mellemholdingselskab Kr.	Direkte privat investering i porteføljeaktier. Kr.
DRIFTS A/S Indkomst i Drift A/S, hvor der ejes aktier Skat i Drift A/S, 25 % Indkomst til udlodning af udbytte	100.000 -25.000 = 75.000	100.000 -25.000 = 75.000
HOLDING APS Aktieindkomst fra Drift A/S (fx udbytte) Skat af aktieindkomst (avance/udbytte), 25 % Indkomst til udlodning hos aktionær	75.000 -18.750 = 56.250
Indkomst hos aktionær Skat hos aktionær, 42 % * Indkomst efter skat aktionær	56.250 -23.625 = 32.625	75.000 -31.500 = 43.500
Effektiv beskatning af indkomsten	67,4 %	56,5 %

 

*Det forudsættes, at bundfradraget på kr. 48.300 er anvendt til anden aktieindkomst og indgår derfor ikke i beregningen.

 

Da ejertidskravet nu er ophørt, og det fremover alene er graden af ejerskab, der afgør om indkomst fra den pågældende aktie er skattepligtig i mellemholdingselskabet, vil der kunne ske statusskifte på aktier. Nogle aktier vil således gå fra at være skattefrie til at være skattepligtige porteføljeaktier eller omvendt. Ejer et selskab 8 % af aktiekapitalen i et andet selskab, og aktien har været ejet i 3 år, er selskabet skattepligtig af aktieindkomsten.

 

 

3.1 Værnsregel

 

Samles flere porteføljeaktier i et selskab, således at det samlede ejerskab kommer over grænsen på de 10 %, vil indkomsten fra aktierne blive skattefri. Denne konstruktion, som kaldes for omvendte juletræer, er der i den nye lov indsat en værnsregel imod. Reglen kan medføre, at der ses bort fra mellemholdingselskabet, og det i stedet er aktionærerne i mellemholdingselskabet, der anses for at eje aktierne direkte.

Reglen indeholder følgende 4 betingelser, som alle skal være til stede. Er der således blot en betingelse, som ikke er opfyldt, vil en konstruktion med et mellemholdingselskab godt kunne opnå skattefrihed.

1. Moderselskabets primære funktion er at eje aktier i datterselskaber og koncernselskaber. Det skal således vurderes, hvad formålet med selskabets eksistens er. I ikke uvæsentlig grad, skal der udøves anden aktivitet end ejerskabet af det pågældende datterselskab. Uvæsentlig grad er ikke nærmere defineret.
2. Moderselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed, der vedrører aktiebesiddelsen. Det er et krav, at der udøves erhvervsmæssig virksomhed i tilknytning til aktiebesiddelsen, og at der tillige er lokaler, personale og andet udstyr tilknyttet.
3. Ejes mere end 50 % af moderselskabets kapital af selskaber, der ved direkte eller indirekte ejerskab ikke ville kunne modtage skattefrie udbytte. Denne bestemmelse gælder kun hvor mellemholdingselskabets aktionærer er skattepligtige til Danmark.
4. Aktierne i mellemholdingselskabet skal være aktier, der ikke er optaget på et reguleret marked

En konstruktion som denne, der søger at opnå skattefri aktieindkomst rundt i koncernen, vil skulle undersøges for at sikre, at der stadig er skattefrihed, eller om værnsreglen indtræffer.

 

Eksempel 1:

 

Som eksemplet viser, skal der ses bort fra Holding ApS, hvis alle 4 betingelser er opfyldt. Dette vil dog ikke være tilfældet i eksemplet, da betingelse 3 ikke er opfyldt. Hvis selskab A ApS ejede aktierne direkte i Drift A/S, vil selskabet eje 21 % (70 % x 30 %). Da dette er over 10 % vil et udbytte være skattefrit. Der er derfor ikke mere end 50 % der ikke ville kunne modtage skattefrit udbytte. Således vil ingen af aktierne i koncernen blive betragtet som porteføljeaktier, og der vil være skattefrihed for al aktieindkomst i strukturen.

 

 

Eksempel 2:

Nedenfor vil vi undersøge, om betingelse 3 er opfyldt i forhold til værnsreglen, da denne synes at være den afgørende og mest komplicerede betingelse. Den fysiske aktionær er ikke relevant i forhold til om betingelsen gælder, da det kun er selskabsaktionærernes aktier, der går med i vurderingen. De 3 selskaber der ejer aktier i Holding ApS, vil ved direkte ejerskab af aktierne i Drift A/S eje 5 % af kapitalen. De vil således ikke kunne modtage skattefrie udbytte. Da de tre selskaber ejer 75 % af aktiekapitalen, som er større end 50 %, vil betingelse 3 gælde. Der er således ikke skattefrihed for aktieindkomst.

Som ovenstående viser, kan der være eksisterende strukturer, som berøres af de ændrede regler. Det anbefales derfor, at selskabets aktier herunder ejerforhold undersøges. Der kan nemlig i nogle tilfælde være muligheder for at optimere skattebetalingen. Denne optimering kan opdeles i de to nedenstående kategorier:

 

4. Muligheder for optimering på baggrund af de nye regler

 

For at optimere et kapitalselskabs beskatning synes det på baggrund af ovenstående at være fordelagtigt at undgå status som porteføljeaktier. Er dette ikke muligt, bør selskabets nettotabssaldo forøges mest mulig.

 

 

4.1 Undgå porteføljeaktiestatus

 

• Hvis en af de 4 førnævnte betingelser ikke er opfyldt, vil værnsreglen ikke gælde. Der bør derfor ses på muligheden for ikke at være omfattet af minimum en af betingelserne. Det kan være værd at overveje at ændre på, hvem der ejer hvilke aktier, således at betingelse 3 ikke vil være opfyldt. Fra eksempel 2 kan det for eksempel være en mulighed, at et af selskaberne opkøber den private aktionærs aktier, herved vil betingelse 3 ikke være opfyldt. Endvidere kan det være muligt at fusionere minimum de 3 selskaber. En fusion kan dog have andre konsekvenser, som bør vurderes særskilt.
• Kan det ikke lade sig gøre at komme uden om værnsreglen, kan det overvejes, om det kan svare sig at investere i aktierne privat, i stedet for at anvende et selskab. Herved undgås dobbeltbeskatning. Regneeksemplet fra afsnit 3 viser en besparelse på kr. 10.875 for hver kr. 100.000 der tjenes i driftsselskabet.

 

 

4.2 Forøge selskabets nettotabssaldo

 

En forøgelse af selskabets nettotabssaldo vil være fordelagtig, da tabene kan bruges til modregning i anden indkomst eller gevinster på aktier alt efter om aktierne beskattes efter lager- eller realisationsprincippet, som forklaret i afsnit 2.1. Alle selskabers aktiesammensætning er forskellig, og derfor er der ikke nogen overordnet løsning for, hvordan nettotabssaldoen skal forøges. Det er blandt andet afhængigt af, om du har gevinster eller tab, og om aktierne er børsnoterede eller ej. Som nævnt tidligere skal det ligeledes overvejes, om realisationsprincippet skal vælges for unoterede aktier.

 

Vi har derfor lavet nedenstående oversigt, som kan give et overblik over, hvilket princip der bør vælges ved forskellige scenarier:

	Børsnoterede aktier	Unoterede aktier
1	Urealiseret tab	Urealiseret gevinst
	Vælges realisationsprincippet på unoterede aktier, skal der i denne situation ikke laves en nettotabssaldo for de unoterede aktier. Nettotabssaldoen for de børsnoterede aktier består således alene af det urealiserede tab på børsnoterede aktier.
2	Urealiseret gevinst	Urealiseret gevinst
	Der skal ingen nettotabssaldo laves. Men der skal vælges princip for de unoterede aktier. Realisationsprincippet vil formentlig skulle vælges her.
3	Urealiseret tab	Urealiseret tab
	Vælges realisationsprincippet undgås den uhensigtsmæssige lagerbeskatning, dog vil tabet fra de unoterede aktier kun kunne modregnes i gevinster fra andre unoterede aktier. Omvendt vil lagerbeskatning for unoterede aktier medfører, at tabet kan modregnes i alle nettogevinster fra porteføljeaktier såvel noterede som unoterede. Problemet ved lagerbeskattede unoterede aktier er endvidere, at den årlige værdiansættelse, kan være vanskelig at fastsætte.
4	Urealiseret gevinst	Urealiseret tab
	Vælges realisationsprincippet for unoterede aktier, skal tabet ikke modregnes i de børsnoterede skattefrie gevinster. Tabet kan modregnes i gevinster fra unoterede aktier.

 

 

Det bør også overvejes, om det kan være en fordel at realisere tab på aktier i henhold til nedenstående punkter inden indkomståret 2010 påbegyndes.

 

• Sælges tabsgivende aktier ejet under 3 år, medgår dette tab ikke i nettotabssaldoen. Det er netop kun tab over 3 år realiseret efter 25. maj 2009, der skal medgå i nettotabssaldoen. Tabet kan anvendes direkte til modregning i senere nettogevinster fra porteføljeaktier. Realiseres disse tab ikke, vil det urealiserede tab blot blive udlignet, hvis der ligeledes er urealiserede gevinster.
• Det kan ikke svare sig at, at realisere tabsgivende aktier ejet over 3 år, hvis der er gevinster, eller der tidligere er modtaget skattefrit udbytte, da tabet derfor forsvinder i dette.
• Foretages opkøb af aktier af samme type, hvorved den gennemsnitlige anskaffelsessum nedsættes, vil et urealiseret tab forøges.
• Det bør overvejes, at realisere porteføljeaktier ejet over 3 år med gevinst, hvis der ikke ejes aktier med urealiserede tab. Herved skal der ikke opgøres en nettotabssaldo, og gevinsten vil være skattefri. Dette kan gøres for både noterede og unoterede aktier. Husk, at der skal vælges det rigtige beskatningsprincip i henhold til ovenstående oversigt.

 

5. Kommentarer

 

SkatteInform har følgende kommentarer til de ændrede regler:

 

• Lagerbeskatningen er uhensigtsmæssig, da den kan kræve likviditet til at finansiere skat af urealiserede gevinster
• Dobbeltbeskatning af porteføljeaktier er uheldig
• Ændringer i selskabers kapitalstruktur eller at en anden aktionær sælger aktier i selskabet, kan medføre dobbeltbeskatning for en tredje aktionær, som ikke foretager sig noget.
• Det kan være en fordel at sælge visse aktier for at optimere skattebetalingen. Men hvis investeringen er god i andre henseender, bør man tage dette med i sin overvejelse. Det er muligt at foretage genkøb af aktien, men ved for eksempel unoterede aktier, er det ikke sikkert, at SKAT vil acceptere at der reelt er sket et salg, hvis aktien er erhvervet igen umiddelbart efter.

 

Som ovenstående illustrerer, er der forskellige optimeringsmuligheder alt efter selskabets aktuelle situation herunder likviditetsforhold, ejerforhold og aktiesammensætning Vi anbefaler derfor, at der laves en samlet gennemgang af selskabets forhold, hvis du mener, der kan være optimeringsmuligheder, således at selskabet så vidt muligt kan være på forkant med de ændrede regler og opnå størst mulig skattebesparelse indenfor de omtalte områder.

 

Ovenstående optimeringsmuligheder skal ikke betragtes som udtømmende.

 

 

6. Kontakt SkatteInform

 

Vi giver kvalificerede svar på dine skattespørgsmål. Ønsker du, at dit eller jeres selskab skal gennemgås med henblik på at minimere selskabets skattebetaling i forhold til ovenstående gennemgang af den ny regler, står vores statsautoriserede revisorer og skattekonsulenter til rådighed med kvalificeret rådgivning.

 

Ring til os på telefon 33 32 10 10

Send en e-mail på info@skatteinform.dk

eller besøg os på www.skatteinform.dk

 

SkatteInform

Statsautoriserede revisorer

Vester Voldgade 9, 2. th.

1552 København V

 

Kilde: LOV nr. 525 af 12/06/2009 med tilhørende forarbejder

Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning. Ligeledes påtager vi os intet ansvar for eventuelle fejl og mangler.