Fra og med 2010 vil der ske markante ændringer i personbeskatningen, da blandt andet mellemskatten afskaffes, og topskattegrænsen gradvist hæves. Isoleret set vil dette betyde skattelettelser for de fleste borgere. AM-bidraget vil fra 2011 også ændre form.

Personbeskatningen ændres i sin
opbygning
Fra og med 2010
vil der ske markante ændringer i personbeskatningen, da blandt
andet mellemskatten afskaffes, og topskattegrænsen gradvist hæves.
Isoleret set vil dette betyde skattelettelser for de fleste
borgere. AM-bidraget vil fra 2011 også ændre form.
1. Skattesatser
Bundskatten vil
falde med 1,5% enheder. Der er tale om et fald fra 5,26 % i 2009
til 3,76 % i 2010 og vil derefter stige gradvist i takt med, at
sundhedsbidraget falder. Der sker således en sammenlægning af disse
to skatter.
Mellemskatten
afskaffes helt. Tidligere udgjorde mellemskatten 6 %.
Topskattegrænsen
vil gradvist øges, således at grænsen i 2011 har nået 409.100.
Nedenstående skema
illustrerer ovenstående ændringer over perioden fra 2010 –
2019:
|
|
2009
|
2010
|
2011
|
2012
|
2013
|
2014
|
2015
|
2016
|
2017
|
2018
|
2019
|
|
AM-bidrag (%)
|
8
|
8
|
8
|
8
|
8
|
8
|
8
|
8
|
8
|
8
|
8
|
|
Sundhedsbidrag (%)
|
8
|
8
|
8
|
7
|
6
|
5
|
4
|
3
|
2
|
1
|
0
|
|
Bundskat (%)
|
5,26
|
3,76
|
3,76
|
4,76
|
5,76
|
6,76
|
7,76
|
8,76
|
9,76
|
10,76
|
11,76
|
|
Mellemskat (%)
|
6
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Skatteloft før AM-bidrag (%)
|
59
|
51,5
|
51,5
|
51,5
|
51,5
|
51,5
|
51,5
|
51,5
|
51,5
|
51,5
|
51,5
|
|
Skatteloft efter AM-bidrag (%)
|
62,2
|
55,4
|
55,4
|
55,4
|
55,4
|
55,4
|
55,4
|
55,4
|
55,4
|
55,4
|
55,4
|
|
Beskæftigelsesfradrag
|
13.600
|
13.600
|
13.600
|
14.100
|
14.400
|
14.900
|
15.400
|
16.000
|
16.600
|
17.300
|
17.900
|
|
Topskattegrænse
|
347.200
|
389.900
|
409.100
|
409.100
|
409.100
|
409.100
|
409.100
|
409.100
|
409.100
|
409.100
|
409.100
|
Isoleret set er
der tale om skattelettelser til alle personer. Men vi skal oplyse
om, at der ligeledes er flere ændringer, som kan gøre, at
skattelettelsen bliver betydelig mindre. Disse ændringer kan du
finde informationer om i vore tilhørende nyhedsbreve om
Skattereformen.
Ovenstående
ændringer vil automatisk blive indregnet i din forskudsopgørelse
for 2010.
2. AM-bidrag
Fra og med
indkomståret 2011, vil der komme ændringer for AM-bidrag.
Oprindeligt var
AM-bidraget et socialt bidrag, som skulle bruges til
erhvervsmæssige og sociale forhold. Der betales blandt andet
AM-bidrag af lønindkomst, honorarer og diverse personalegoder.
Fra og med 2009 er
bidraget blevet omdannet, således at det har karakter af en
almindelig indkomstskat og ikke et bidrag.
De gældende regler
indeholder dog en del fritagelsesordninger for betaling af
AM-bidraget. Eksempelvis betales der ikke bidrag af dagpenge,
udbetaling af private pensionsordninger eller hvis en person er
socialt sikret i et andet land.
Fremover bliver de
nuværende fritagelsesordninger afskaffet, da ordningen ikke længere
har karakter af bidrag, men derimod af indkomstskat. Der sker
derfor beskatning af indkomst oparbejdet i udlandet, medmindre der
sker lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller at
Danmark giver lempelse efter interne regler.
Følgende medregnes
ikke i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag:
-
Vederlag omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk.
-
Biblioteksafgiften til forfattere
-
Vederlag som ikke skal medregnes i den skattepligtige
indkomst. F.eks. er der et skattefrit bundfradrag på
kr. 8.000 ved modtagelse af fratrædelsesgodtgørelse,
som ikke længere vil være AM-pligtigt.
For selvstændigt
erhvervsdrivende vil indkomst ligeledes være bidragspligtig, og der
vil ikke være fritagelsesordninger til trods for at indkomsten
oparbejdes ved frit erhverv i udlandet. Dette uanset om
virksomhedsordningen anvendes eller ej.
Du skal derfor
være opmærksom på, at du ved fremtidige dispositioner skal tage
højde for denne ændring i AM-bidraget, især hvis du tidligere har
været under fritagelsesordning.
Ønsker du en oversigt og yderligere
information om Skattereformen kan du klikke her.
3. Kontakt SkatteInform
Vi giver
kvalificerede svar på dine skattespørgsmål.
Uanset om du har
et mindre skattespørgsmål eller ønsker en vurdering af en større
skattesag, står vores statsautoriserede revisorer og
skattekonsulenter til rådighed med kvalificeret rådgivning.
Ring til os på
telefon 33 32 10 10
Send en e-mail på
info@skatteinform.dk
eller besøg os på
www.skatteinform.dk
SkatteInform
Statsautoriserede revisorer
Vester Voldgade 9,
2. th.
1552 København
V
Artikel nr. 2009-3
af 2. september 2009
Kilde: Lov nr. 471
af 12/06/2009 samt lov nr. 459 af 12/06/2009 med tilhørende
forarbejder
Vi påtager os
ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af
dette nyhedsbrev uden forudgående individuel
rådgivning