
Det er nu muligt at få ændret betalingen af ejendomsværdiskat
(eller den tidligere beskatning af lejeværdi af egen bolig) for
2007 og tidligere år helt tilbage til 1998 dog tidligst til det
tidspunkt, hvor den udenlandske ejendom blev erhvervet. For mange
skatteydere med udenlandsk ejendom kan der være tale om store
beløb.
Anmodning om ændring af
ejendomsværdiskatten eller den tidligere beskatning af lejeværdi af
egen bolig skal være SKAT i hænde inden d. 25. december 2008.
SkatteInform er gerne behjælpelig
med at foretage beregningerne samt efterfølgende at kontakte SKAT
for at få korrigeret de respektive års skatteansættelser. Vi kan
tilbyde dette gjort for 2.500 kr. eksklusiv moms pr. ejendom.
Hvis du/I har spørgsmål, er du/I
naturligvis velkommen til at kontakte os på e-mail: info@skatteinform.dk eller
telefon 33 32 10 10.
Årsagen til at du/I kan får ændret
beregningen af tidligere års ejendomsværdiskat er, at EF-domstolen
har truffet en afgørelse (Theodor Jäger, C-256/06), som medfører,
at Danmark ikke kan beskatte en ejendom beliggende i udlandet
højere end en dansk ejendom. En sådan beskatning er i strid med
forbuddet mod restriktioner overfor kapitalbevægelser mellem
EU-landene.
På grund af regeringens skattestop,
har grundlaget for ejendomsværdibeskatningen for danske ejendomme
været fastfrosset siden 2002. Dette har imidlertid ikke været
gældende for ejendomme beliggende i udlandet. Mange har derfor
betalt for meget i ejendomsværdiskat.