Ændringer i vilkår for
personalegoder
Skattereformen,
vedtaget d. 28. maj 2009 medfører, at flere personalegoder nu skal
indberettes til SKAT. Ligeledes er der ændringer i vilkårene for
visse personalegoder, der kan have betydning for mange.
1. Multimediebeskatning
Der indføres en
samlet årlig beskatning af multimedier som f.eks. telefon og
internetforbindelse. De eksisterende regler om fri telefon, samt
fradrag for egen betaling mv. vil således ikke gælde længere.
Nu vil du, så
længe du har fået stillet bare et multimedie til rådighed til
privat benyttelse fra en eller flere arbejdsgivere, blive beskattet
af en værdi af højst kr. 3.000 årligt. Er I flere i husstanden, der
får stillet multimedier til rådighed, skal hver person beskattes af
de kr. 3.000. Til sammenligning var det ved beskatning af fri
telefon kun kr. 3.000 for hele husstanden, uanset antallet af
personer med fri telefon til rådighed.
Har du kun fået
stillet multimedier til rådighed i en del af året, bliver du kun
beskattet af et forholdsmæssigt beløb.
Nedenstående liste
viser, hvad der betegnes som multimedier:
-
Computer med sædvanligt tilbehør, herunder
software
-
Telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og
forbrugsudgifter samt selve telefonen
-
Tilskud til telefon indgår ikke i
multimediebeskatningen, men beskattes som hidtidigt
-
Internetforbindelse, herunder etablering
Beskatningen
forudsætter, at du som arbejdstager har mulighed for at råde over
ovenstående multimedier i privat sammenhæng. Om du bruger dem
privat eller ej er underordnet. Så længe du har rådigheden, skal du
beskattes. Der er dog enkelte specialtilfælde, hvor rådighed over
f. eks. telefon ikke medfører beskatning. Er du tilkaldevagt og
udelukkende bruger telefonen erhvervsmæssigt, vil du ikke blive
beskattet.
Yder du ulønnet
arbejde for en forening eller bestyrelse, vil du ligeledes ikke
blive beskattet, selvom du har et eller flere multimedier stillet
til rådighed. Du kan dog ikke også modtage skattefri godtgørelse
for udgifter afholdt til det pågældende multimedie.
Selvstændigt
erhvervsdrivende er ligeledes omfattet af beskatningen.
Multimediebeskatningen indføres med virkning fra indkomståret 2010.
Beløbet på de kr. 3.000 reguleres årligt. Vi kan oplyse, at du for
at undgå restskat selv skal ændre beløbet i din forskudsopgørelse,
da SKAT ikke vil gøre dette automatisk.
Har du multimedier
til rådighed, må vi anbefale dig at vurdere, om skattebetalingen af
multimediet er større end de egentlige udgifter til multimedierne.
I så fald ville det kunne betale sig at skille sig af med godet.
Ligeledes vil det, hvis det er muligt, være fordelagtigt at samle
multimedierne hos en person i husstanden. Herved vil det kun udløse
en beskatning af et beløb på kr. 3.000 i stedet for kr. 6.000.
2. Miljøtillæg til fri bil
Det bliver dyrere
at have fri bil. For at skabe incitament til at vælge miljørigtige
biler, skal medregnes et såkaldt miljøtillæg hvert år. Dette tillæg
svarer til bilens årlige ejerafgift. For biler indregistreret før
1.juli 1997 vil tillægget svare til bilens årlige vægtafgift.
Ved udregningen af
værdi for fri bil skal dette beløb således tillægges. I praksis vil
det være sådan, at værdien udregnes på samme måde som nu, med
efterfølgende tillæg af miljøtillægget.
Nedenstående
eksempel viser en udregning af værdi af fri bil efter de nye
regler:
|
Bilens anskaffelsessum
|
310.000 kr.
|
|
25
% af beløb mellem 0 - 300.000 kr.
|
75.000 kr.
|
|
20
% af beløb over 300.000 kr.
|
2.000 kr.
|
|
Årlig ejerafgift eks. 2 x 1.510
|
3.020 kr.
|
|
Skattepligtig værdi af fri bil
|
80.020 kr.
|
Tillægget pålægges
fra og med indkomståret 2010. Dette gælder alle, der får stillet
fri bil til rådighed, uanset om aftalen er oprettet før eller efter
1. januar 2010. Vi kan oplyse, at du for at undgå restskat selv
skal ændre beløbet i din forskudsopgørelse, da SKAT ikke vil gøre
dette automatisk.
3. Medarbejderobligationer og -aktier
Har du, eller
påtænker I i din virksomhed at oprette medarbejderaktie- eller
obligationsordninger, bør I være opmærksomme på ændringer i
vilkårene for disse ordninger.
3.1 Medarbejderobligationer
De skattemæssige
fordele, der har været ved at oprette ordninger med
medarbejderobligationer, bliver fra indkomståret 2010 afskaffet.
Dette begrundes med, at der ikke er samme incitamentsfremmende
perspektiver ved medarbejderobligationer, da afkastet af
obligationen ikke kan påvirkes, ligesom det ikke giver adgang til
indflydelse i virksomheden.
Vi skal dog oplyse
om, at dette ikke gælder for ordninger, hvor der er sket aftale om
udlodning før 22. april 2009. Ved udlodning menes den faktiske
dato, hvor obligationerne blev tildelt til den ansatte.
I dette tilfælde
vil de gamle regler om skattefordele stadig gælde, såfremt aftalen
ikke har en længere varighed end 12 måneder.
3.2 Medarbejderaktier
Modsat
medarbejderobligationer kan medarbejderaktier derimod skabe
incitamenter til en større arbejdsindsats. Derfor bibeholdes de
medarbejderaktieordninger, der eksisterer nu. Der sker dog en
indskrænkning i muligheden for skattefordele ved oprettelse af
individuelle ordninger. En sådan ordning er f.eks. hvor værdien af
tildelte aktier ikke skal medregnes i den ansattes skattepligtige
indkomst, men først bliver beskattet, når aktierne sælges. Den
eventuelle avance beskattes som aktieindkomst.
Der er dog nogle
betingelser, der skal være opfyldt før at en sådan ordning kan
anvendes.
-
Enten må medarbejderne maksimalt få tildelt
medarbejderaktier, købe- og tegningsretter svarende til
10% af årslønnen.
-
Eller der kan vælges, at modtage købe- eller
tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt
ligger 15% under markedskursen. Modtages der samtidig
aktier, må aktierne alene udgøre 10% af
årslønnen.
Sidstnævnte
betegnes som 15%-reglen. Denne regel er afskaffet ved
Skattereformen. Således må tildelingen af medarbejderaktier, købe-
og tegningsretter uanset hvad kun svare til 10 % af lønnen. Dette
er gældende for aktier tildelt efter 1. januar 2010.
Der er dog
overgangsordninger, der gør det muligt at anvende gamle ordninger
under de gamle regler. Har du således erhvervet/fået tildelt
medarbejderaktier, købe- og tegningsretter før 1. januar 2010, kan
du stadig anvende 15%-reglen. Datoen får tildelingen vil være
datoen, hvor det besluttes af enten selskabets bestyrelse eller
generalforsamling.
Vi skal dog oplyse
om, at det ikke er tilstrækkeligt, at der før 1. januar er truffet
beslutning om en tildeling, hvis en forudsætning for tildelingen
er, at omsætningsmål eller lignende opfyldes efter 1. januar
2010.
På baggrund af
ovenstående kan det være relevant, at overveje at foretage
tildeling af købe- og tegningsretter inden 1. januar 2010, hvis man
ønsker af benytte sig af 15 % reglen.
4. Indberetningspligt
Der er ligeledes
en sidste ændring vedrørende personalegoder, der bør nævnes.
Fremover vil personalegoder fra din arbejdsgiver skulle opgives til
SKAT. Indtil nu er det kun goder, som er underlagt A-indkomst, som
er blevet opgivet til SKAT.
Det vil være din
arbejdsgiver, der skal foretage indberetningen. Du skal således
ikke som ansat foretage dig noget aktivt. Indberetningspligten vil
kun omfatte goder, hvis værdi uden stort besvær kan værdiansættes.
Ligeledes vil goder, som primært er ydet til erhvervsmæssige
formål, og som ligger under bagatelgrænsen på kr. 5.500 i 2009
heller ikke skulle indberettes.
Ønsker du en oversigt og yderligere
information om Skattereformen kan du klikke her.
5. Kontakt SkatteInform
Vi giver
kvalificerede svar på dine skattespørgsmål.
Uanset om du har
et mindre skattespørgsmål eller ønsker en vurdering af en større
skattesag, står vores statsautoriserede revisorer og
skattekonsulenter til rådighed med kvalificeret rådgivning.
Ring til os på
telefon 33 32 10 10
Send en e-mail på
info@skatteinform.dk
eller besøg os på
www.skatteinform.dk
SkatteInform
Statsautoriserede revisorer
Vester Voldgade 9,
2. th.
1552 København
V
Artikel nr. 2009-5
af 3. september
Kilde: Lov nr. 472
af 12/06/2009 med tilhørende forarbejder
Vi påtager os ikke ansvar for
dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette
nyhedsbrev uden forudgående individuel
rådgivning
